Whiskyhatten.dk - Stedet for whiskyelskere
Om os
Kontakt
Log ind med facebook Login  
Opret bruger
Brugernavn eller adgangskode er forkert
Brugernavn påkrævet
Adgangskode påkrævet
Luk
Navn påkrævet
E-mail påkrævet
Adgangskode påkrævet
Luk
89 point

Saint James 12 Ans Agricole Rhum

Anmeldt d. 08-08-2017 af Mads "Romhatten" Heitmann

For godt en måned siden spurgte jeg alle mine følgere på facebook om, hvilken rom jeg skulle anmelde som den næste. Der kom rigtig mange gode bud, og ikke mindst en masse opfordinger til, at jeg igen lavede en række anmeldelser af best-buy-rom. Det er nemlig ikke første gang jeg gør det - senest var det Smith & Cross, Chairman’s Reserve og Foursquare Port Cask Finish, og det var nogle vældig populære anmeldelser. Derfor, synes jeg, det giver god mening, at komme med tre nye bud på best-buys.

Den første i rækken, har jeg tænkt mig skal være denne 12 år gamle rom fra Martinique. Rhum agricole fra Martinique er jo som bekendt destilleret på en fermentering af sukkerrørssaft, hvilket er med til at gøre rhum agricole til en lidt mere kostbar affære end melassebaseret rom. Når det er sagt, så findes der undtagelser og Saint James 12 Ans Agricole Rhum er en af disse undtagelser. Tropisk, vellagret rhum agricole til under 350,- … det må sgu da siges at være et scoop!

Duft

Der står en fontæne af tropiske frugter op ad glasset! Specielt tørret abrikos går i næsen med det samme. Går man lidt dybere i glasset findes lidt mørkere noter, hvor kaffebønner og karamel-fudge er fremtrædende. Den syrlige duft, som nogle gange findes i ældre rhum agricole, er ikke så fremtrædende, men ligger der latent. Desuden kommer der også egetræ og vanilje til syne efter lidt tid, men det er ikke det første, der slog mig.

En ekstremt lækker og kompleks aromatisk oplevelse.

Smag

På trods af 43 % alkohol går den rimelig tørt og eksplosivt ind. Den sidder og stikker og brænder i gummerne og på læberne, men samtidig har den en fin og elegant smag af klassisk rhum agricole. Der er ingen tvivl om, at duften byder på klart flere sødmefulde noter end smagen. Smagen opleves mere oaky og tanninholdig, men ved indtag nummer to har munden vænnet sig lidt mere til tørheden og her kommer der sødmefulde dadler og figner frem på paletten, som ikke var der før.

En tør og krydret smagsoplevelse med balancen i orden.

Bedømmelse

Da jeg smagte denne rom første gang, var jeg meget, meget imponeret over smagen, og det var endda inden jeg så prisen og sågar inden jeg så, hvad det var for en rom. Jeg smagte rommen blindt. Jeg blev meget forbløffet over prisen, da jeg fik den at vide, og endnu mere forbløffet, da jeg hørte, at rommen kun sælges i Irmas butikker. Jeg kan huske, at jeg tænkte, at det var modigt af Irma, at importere rhum agricole - det er jo ikke ligefrem den type rom, der bliver solgt mest af i Danmark. Desværre.

Jeg har sagt det før, og jeg siger det igen - rhum agricole er bare delikat! Og skal man ud og have sig en god hverdagsrom i den lidt tørre ende af skalaen, eller måske prøve en rhum agricole for første gang, så kan jeg varmt anbefale en tur i Irma!

En lille note til jyderne, fynboerne og alle andre som ikke befinder sig på Sjælland: Irma findes kun på Sjælland, så næste gang du befinder dig i kongens København, så send konen på strøgtur og smut selv i Irma.

Skrevet af: wigant d. 13-08-2017 12:16

Lige købt i Irma Frederikssund på tilbud til kr. 249. 

Skrevet af: Mikkel Jørgensen d. 15-08-2017 12:13

Har lige købt en Saint James 15 Ans Agricole Rhum i Irma

Martinique
350 DKK
43%
70 cl

Sødme: 4/10
  • 0
  • 1
  • 2
  • 3
  • 4
  • 5
  • 6
  • 7
  • 8
  • 9
  • 10


Abrikos, kaffebønner og karamel-fudge.


Oaky og tanninholdig samt sødmefulde dadler og figner.

Brugerbedømmelser: 79/100 (7 stemmer)


Tilmeld dig nyhedsbrevet