Whiskyhatten.dk - Stedet for whiskyelskere
Om os
Kontakt
Log ind med facebook Login  
Opret bruger
Brugernavn eller adgangskode er forkert
Brugernavn påkrævet
Adgangskode påkrævet
Luk
Navn påkrævet
E-mail påkrævet
Adgangskode påkrævet
Luk
94 point

Savanna Grand Arome Port Cask Blend

Anmeldt d. 19-08-2020 af Mads "Romhatten" Heitmann

Videoanmeldelse #112: Distillerie Savanna ligger på øen Reunion i Det Indiske Ocean udfor Madagaskar. Reunion er en fransk besiddelse og ligger tæt på søsterøen Mauritius. Det er meget væsentligt for rommen der produceres på øen, at Reunion er en fransk besiddelse. Det betyder nemlig, at rommen klassificeres ligesom den rom man finder på Martinique og Guadeloupe i Caribien, som ligeledes er franske besiddelser. På disse øer har man en rækker forskellige romtyper, herunder rhum léger, rhum tradionnel, rhum agricole og rhum grand arôme. Det er sjældent, at ét destilleri producere mere end én af disse romtyper, og det er samtidig klart rhum agricole, som er standarden, men Distillerie Savanna er en af de få som producerer alle fire romtyper. Dét, og at de rent faktisk laver utrolig god rom, gør Savanna til en vildt spændende romproducent.

Her har vi at gøre med rom i grand arome-stilen, hvilket betyder, at rommen er langtidsfermenteret på sukkerrørsmelasse. I de franske områder, stilles der krav om, at grand arome efter destillationen, skal have et indhold af kongener på minimum 800 g/hL AA heraf et minimumsindhold af esterforbindelser på 500 g/hL AA. Med andre ord giver denne stil STOR aroma fra sig.

Denne rom er efter destilleringen blevet modnet i 15 år på en blanding af egetræsfade, som tidligere har indeholdt cognac og portvin. Rommen er tappet som single cask ved 49,2 % alkohol. Det er en single vintage-udgave fra 2004, kun tappet i 922 eksemplarer – udvalgt af det franske firma LMDW.

Se videoen hvor vi går mere i dybden med produktet:

Duft

Der er masser af farve på denne rom, som både vidner om en lang modning samt modning på portvinsfad. Det altoverskyggende er de klassiske grand arome-noter, men underneden fornemmes tydeligt portvinselementerne. Lette medicinske elementer, røde bær, dyb sødme og masser af fylde.

Smag

Meget sødmefuld, mærk, dyster og utrolig komplekst. Svært drikbart. Det har fået godt med fad, men det er kun med til at balancere den dominerende frugtsødme som findes i rommen oprindeligt.

Bedømmelse

Yderst vellavet rom – portvinsfadet komplementerer de tunge, syrlige frugtnoter superflot. Det er virkelig en stor rom, det her. Det er en af de bedste grand arome-rums vi nogensinde har smagt. Balancen sidder lige i skabet … noget som grand arome ellers plejer at have svært ved.

Hvis man normalt er fan af rom fra Jamaica med mange esterforbindelser, så kan dette klart anbefales.

Skrevet af: NTiGaKLEuJt d. 09-10-2020 14:17
GeCUJpYvxcnsIZk
Skrevet af: FoPmxsyq d. 05-11-2020 02:14
yAfYQHirXqmWkT
Skrevet af: KkWYCusw d. 20-11-2020 20:16
hMejxQlPOJVLum
Reunion
1200 DKK
49,2%
50 cl

Sødme: 5/10
  • 0
  • 1
  • 2
  • 3
  • 4
  • 5
  • 6
  • 7
  • 8
  • 9
  • 10


Lette medicinske elementer, røde bær, dyb sødme og masser af fylde.


Det har fået godt med fad, men det er kun med til at balancere den dominerende frugtsødme som findes i rommen oprindeligt.

Brugerbedømmelser: 72/100 (5 stemmer)


Tilmeld dig nyhedsbrevet