Whiskyhatten.dk - Stedet for whiskyelskere
Om os
Kontakt
Log ind med facebook Login  
Opret bruger
Brugernavn eller adgangskode er forkert
Brugernavn påkrævet
Adgangskode påkrævet
Luk
Navn påkrævet
E-mail påkrævet
Adgangskode påkrævet
Luk
86 point

Richland Elan Port Georgia Rum

Anmeldt d. 30-12-2020 af Mads "Romhatten" Heitmann

Videoanmeldelse #121: I denne anmeldelse kaster vi os over noget så atypisk som amerikansk rom, produceret af Richland Rum Distillery i staten Georgia. Sammen med Bayou Rum fra staten Lousiana, er Richland Rum en af de få amerikanske rommærker på det danske marked, og selvom rommen har været at finde i Danmark i en del år efterhånden, så er det ikke noget som har fået ret meget opmærksomhed – og det er en skam. For Richland Rum Distillery producerer nemlig rom efter alle kunstens regler, og så er det tilmed en ’single estate rum’, hvilket referer til, at destilleriet selv står for alle produktionsprocesser fra sukkerrøret til aftapningen. Richland Rum er opkaldt efter byen Richland, hvor selve destilleriet har ligget siden 1999. På destilleriet laver man rom, som er batch-destilleret på en baseret på sukkerrørssirup – altså stort set som vi gerne vil have det.

Richland Elan Port Georgia Rum er ca. fem år gammel, og har slutmodnet ca. et år på et brugt ’portvinsfad’ fra hedvinsproducenten Château Élan i Georgia. Resten af tiden er rommen modnet på amerikanske egetræsfade.

Se videoen hvor vi går mere i dybden med produktet:

Duft

Vinøs, mørke bærnoter, krydret, intens og samtidig balanceret. Virkelig flot næse!

Smag

Tør og krydret smag. Garvesyreren spiller en stor rolle i smagen. Rommen har desuden lette bitre noter, men slutter blødt og sødmefuld af.

Bedømmelse

Der er ingen tvivl om, at denne rom er noget mere kompleks, og spiller på flere tangenter end lillebroren Richland Georgia Rum Batch #108. Brodden er taget af den dominerende note af flødekaramel, og vintønden bringer nye og flere komplekse smagselementer til bordet. Det er en lidt mere tør oplevelse hvor krydderierne dominerer smagsbilledet.

Vinfadet tager ikke over, men går derimod i harmoni med den bløde og sødmefulde rom. Yderst anbefalelsesværdig rom! Flot kompleksitet, flot balance – elegant og meget velsmagende.

Der er endnu ingen brugere der har kommenteret på dette.
Vil du være den første? Log ind her!

U.S.A
799 DKK
43%
70 cl

Sødme: 3/10
  • 0
  • 1
  • 2
  • 3
  • 4
  • 5
  • 6
  • 7
  • 8
  • 9
  • 10


Vinøs, mørke bærnoter, krydret, intens og samtidig balanceret.


Tør og krydret smag. Garvesyreren spiller en stor rolle i smagen.

Brugerbedømmelser: 86/100 (1 stemme)


Tilmeld dig nyhedsbrevet