Whiskyhatten.dk - Stedet for whiskyelskere
Om os
Kontakt
Log ind med facebook Login  
Opret bruger
Brugernavn eller adgangskode er forkert
Brugernavn påkrævet
Adgangskode påkrævet
Luk
Navn påkrævet
E-mail påkrævet
Adgangskode påkrævet
Luk
77 point

Depaz Rhum Vieux Agricole

Anmeldt d. 19-06-2019 af Mads "Romhatten" Heitmann

Videoanmeldelse #77: Depaz Rhum er både et destilleri og et rommærke. Destilleriet Depaz er et af de større på Martinique med en årlig produktion på lidt mere end 3,5 mio. liter rom. På destilleriet laver man både rom til mærket Depaz og Rhum Dillon.

Destilleriet er kendt for at ligge ved foden af vulkanen Mont Pelée, som i starten af 1900-tallet gik i udbrud. Udbruddet resulterede i at byen Saint-Pierre og dets godt 30.000 indbyggere blev udslettet, sammen med destilleriet. 15 år senere vendte det eneste medlem af Depaz-familien hjem til øen, efter at have studeret i Paris, og genetablerede det gamle destilleri.

Depaz Rhum Vieux Agricole er en ”Vieux”-aftapning, hvilket betyder at rommen har modnet i minimum tre år, og lagret på ikke mindre end 650 liters egetræsfade. Rommen er, ligesom langt den meste rom på Martinique, lavet på friskpresset sukkerrørssaft frem for melasse. Depaz Rhum Vieux Agricole er desuden tappet på flaske ved 45 % alkohol.

Se videoen hvor vi går mere i dybden med produktet:

Duft

Kakao, frisk pærer, mokka og forholdsvis mørk i udtrykket. Lidt ubalanceret på sine egetræselementer.

Smag

Syrlige og friske noter, og knapt så ubalanceret på de før omtalte egetræselementer. Karamelagtig og sødmefuld, men med masser af krydderi på eftersmagen.

Bedømmelse

Depaz er en skøn rom med en tragisk, men også smuk historie. Det skal siges, at deres Rhum Vieux Agricole, som vi anmelder her, er Depaz ved ”entry level”, hvilket betyder at der findes væsentligt bedre Depaz-aftapninger derude. Fx deres V.S.O.P- og X.O-aftapninger er fantastiske.

Depaz Rhum Vieux Agricole er ung og byder ikke ind med nogen kæmpe stor oplevelse. Den har desuden en lille skævhed ift. de egetræselementer, som man specielt finder i næsen. På plussiden så får man en rom som er tappet ved fantastiske 45 % alkohol - dejlig kompromisløst. God gennemsnittelig rom fra Martinique.

Der er endnu ingen brugere der har kommenteret på dette.
Vil du være den første? Log ind her!

Martinique
350 DKK
45%
70 cl

Sødme: 3/10
  • 0
  • 1
  • 2
  • 3
  • 4
  • 5
  • 6
  • 7
  • 8
  • 9
  • 10


Kakao, frisk pærer, mokka og forholdsvis mørk i udtrykket.


Karamelagtig og sødmefuld, men med masser af krydderi på eftersmagen.

Brugerbedømmelser: 77/100 (1 stemme)


Tilmeld dig nyhedsbrevet