![88 point](/img/Points/Points_88.png)
Mhoba Select Reserve French Cask 65 %
Anmeldt d. 28-10-2019 af Mads "Romhatten" HeitmannVideoanmeldelse #89: Denne gang anmelder vi rom fra Sydafrika. Ja, du læste rigtigt. Sydafrika. Det er sikkert et nyt romland for de fleste – det er det i hvert fald for os.
Mærket hedder Mhoba Rum, og udmærker sig ved at være en lille producent der laver rom på friskpresset sukkerrørssaft, som er blevet batch-destilleret. Rom som er blevet batch-destilleret på sukkerrørssaft er en sjældenhed, og vi kender ikke til ret mange producenter som gør dette. Dem der dog gør det får ret gode resultater ud af det. Her kan fx nævnes Chamarel, A1710 og Bielle.
Destilleriet Mhoba ligger i det nordlige Sydafrika, hvor de råder over en 400 hektar stor sukkerrørsmark. Det er et relativt nyt rommærke, som har flere forskellige udtryk i sortiment. De laver en god håndfuld forskellige produkter, hvor vi i denne anmeldelse kaster os over Mhoba Select Reserve French Cask tappet ved 65 %. Rommen er blevet lageret på et fransk egetræsfad, som er blevet brændt inden opfyldningen. Her har den fået lov at ligge i et år.
Se videoen hvor vi går mere i dybden med produktet:
Duft
Masser af balance på duften ift. til det høje indhold af alkohol. Måske lidt mere ”klassiske” elementer af sukkerrørssaft? Peber, vanilje og en fin integreret smag af egetræ.
Smag
Godt med kompleksitet, flot fylde, masser af syrlige noter, vanilje, krydderier… Alkoholen er til stedet uden at være stikkende. Dette er et super godt glas rom!
Bedømmelse
Mhoba Select Reserve French Cask er uden sammenligning den bedste i Mhoba-serien. Er det en 15-20 år gammel rom fra Guyana eller Martinique? Nej, det er det ikke! Det er til gengæld Sydafrikansk og KUN modnet i et år, og på det ene år er Mhoba virkelig kommet langt. Jeg tør ikke tænke på, hvor langt de kan komme på fem eller ti år. I dette udtryk er der virkelig basis for at lave en rigtig stor rom med tiden.
Drop ”modningen” på glas, skaf nogle flere franske fade og fyld dem op! For det her fungere fandme!
Relaterede anmeldelser
Kommentarer
![](/media/1032/romhattenlogo.png?width=110&height=110&mode=crop)
Rombegynder