Whiskyhatten.dk - Stedet for whiskyelskere
Om os
Kontakt
Log ind med facebook Login  
Opret bruger
Brugernavn eller adgangskode er forkert
Brugernavn påkrævet
Adgangskode påkrævet
Luk
Navn påkrævet
E-mail påkrævet
Adgangskode påkrævet
Luk
94 point

Foursquare Sassafras Rum Aged 14 Years

Anmeldt d. 09-07-2021 af Mads "Romhatten" Heitmann

Videoanmeldelse #147: Fra kollaboratørerne Velier og Foursquare Rum Distillery skal vi i denne anmelde se nærmere på ’Sassafras’ produceret af Foursquare Rum Distillery på Barbados. Det er i klassisk stil en single blende rum dobbeltmodnet på ex-bourbon-fade (3 år) og efterfølgende på ex-cognac-fade (11 år) – i alt en 14 år gammel rom med 100 % tropisk modning.

Rommen består af et blend af destillater fra destilleriets batch-destilleringsapparat og deres kontinuerlige destilleringsapparat. Det særlige ved denne aftapning skal dog findes i brugen af cognac-tønder, som naturligvis er konstrueret af fransk egetræ.

Vi har store forventninger til denne aftapning, da vi dels kender til den generelt høje kvalitet, når Luca Gargano og Richard Seale udkommer med noget i fællesskab. Forventningerne er måske endnu højere i dag, da vi er store tilhængere af fransk egetræs effekt på modning af spiritus. Rom på fransk egetræ ses ikke hver dag, men det plejer at være storslået når det endelig ses.

Foursquare Sassafras Rum Aged 14 Years er tappet ved fadstyrke og indeholder 61 % alkohol, og er kun tappet i 6000 eksemplarer. Rommen er hverken tilsat sukker, karamelfarve eller vand.

Se videoen hvor vi går mere i dybden med produktet:

Duft

Fy for h…, det dufter godt!

Tør abrikos, røde bær, citrus, godt med fad, lidt chokolade og nelliker – frugtigt og ’mørkt’ i udtrykket.

Smag

Pæn syrlighed med masser af citruselementer, krydderier og godt med tørre smagsnoter. Stram og on point smagsprofil.

Det smager utroligt behageligt, og er meget kraftfuldt og full-bodied. Alkoholen balanceres rigtig godt i og med, at destillatet er så fyldigt som det er.

Bedømmelse

Vi har tidligere anmeldt Principia og Plenipotenziario, som begge var gode aftapninger. Sassafras er dog bedre balanceret og kommer tæt på den legendariske Triptych-aftapning, som udkom i 2017, og ikke at forglemme 2006’eren.

Sassafras er en rom med et særdeles højt niveau, og den hjælper med til at fastholde Foursquares position på det internationale rommarked, som et af de bedste romdestillerier i verden.

Desværre er rommen udsolgt de fleste steder, og de steder hvor rommen stadig sælges har butikkerne valgt at sætte prisen op med det dobbelte – det er en lidt trist tendens. Der er dog allerede en del flasker i omløb på diverse udenlandske auktionssider som fx https://rumauctioneer.com, og her kan man være heldig at finde den lidt billigere.

Endnu en lille smagsmæssig genistreg fra Mr. Seale. Godt gået!

Der er endnu ingen brugere der har kommenteret på dette.
Vil du være den første? Log ind her!

Barbados
1349 DKK
61%
70 cl

Sødme: 3/10
  • 0
  • 1
  • 2
  • 3
  • 4
  • 5
  • 6
  • 7
  • 8
  • 9
  • 10


Tør abrikos, røde bær, citrus, godt med fad, lidt chokolade og nelliker.


Meget kraftfuldt og full-bodied - pæn syrlighed med masser af citruselementer, krydderier og godt med tørre smagsnoter.

Brugerbedømmelser: 94/100 (3 stemmer)


Tilmeld dig nyhedsbrevet