S.B.S Martinique 2019 PX Cask Matured 53 %
Anmeldt d. 21-12-2020 af Mads "Romhatten" HeitmannVideoanmeldelse #117: For første gang kaster vi os over det danske uafhængige rommærke S.B.S, som står for ’Single Barrel Selection’. S.B.S er danskejet og delvist produceret i Ringe tæt ved Odense af firmaet 1423. Folkene bag indkøber altså rom fra forskellige destillerier og eftermodner dette i Danmark – fuldstændig som franske Compagnie Des Indes (CDI) og engelske Bristol Classic Rum.
S.B.S har været i gang i efterhånden mange år, men lige netop denne aftapning er noget ganske særligt. Det er nemlig rom fra et relativt ukendt destilleri på den caribiske ø Martinique, som går under navnet Distillerie Le Galion. På destilleriet producerer man rørsukker af lokale sukkerrør, hvorefter man benytter sukkerrørsmelassen til at lave rom i stilen ’rhum grand arome’. Grand arome-stilen er nok bedst kendt fra Distillerie Savanna på øen Reunion, men man laver altså også denne romstil andre steder. Distillerie Le Galion er det eneste destilleri på Martinique som producerer denne heavy rum-stilart. Grand arome kan sammenlignes med de esterholdige romtyper fra Jamaica – masser af fylde, frugt, fedme og funkiness.
S.B.S Martinique 2019 er modnet på et fad som tidligere har indeholdt den søde vintype ’P.X. Sherry’. Rommen er tappet ved 53 % alkohol og der findes kun 210 flasker af netop denne aftapning.
Se videoen hvor vi går mere i dybden med produktet:
Duft
Godt med funk – Prince på flaske!
Ultrameget frugt, nærmest overdrevet meget. Samtidig lette grønne noter. Rosinsødme, stenfrugt og brændt karamel. Behagelig næse med en balanceret alkoholfornemmelse.
Smag
Det smager godt og sødmefuldt. Man fornemmer en restsødme fra den søde sherry som tidligere har været i tønden. Efter at have smagt rommen har vi lavet en sukkermåling, som ikke påviser sukkertilsætning, så sødmen er altså naturlig.
Det er overraskende nok en meget harmonisk smagsoplevelse, hvor smagene henholdsvis fra grunddestillatet og fadet spiller flot sammen. Der er masser af frugtsmag som ananas, fersken og rosin.
Meget velintegreret alkoholfornemmelse.
Bedømmelse
Det smager altså godt! Utroligt nok rammen denne unge rom noget som vi godt kan lide. Den føles ændre end den egentlig er. Man kommer langt med et godt destillat – udgangspunktet er det vigtigste når man skal modne spiritus, og det er denne aftapning et godt eksempel på.
S.B.S Martinique 2019 PX Cask Matured 53 % er en dejlig rom ingen tvivl om det. Den er harmoni og den bringer noget nyt og spændende til bordet. Hvornår har du sidst smagt rom fra Distillerie Le Galion? Dog synes vi, at 700,- er lige i overkanten for en 1 år gammel rom. Sæt skidtet i serieproduktion så vi kan få prisen ned! Jeg mangler en ny natbordsrom!
Relaterede anmeldelser
Kommentarer
Rombegynder
Rombegynder
Rombegynder
Rombegynder
Rombegynder
Rombegynder
Rombegynder
Rombegynder
Rombegynder