Whiskyhatten.dk - Stedet for whiskyelskere
Om os
Kontakt
Log ind med facebook Login  
Opret bruger
Brugernavn eller adgangskode er forkert
Brugernavn påkrævet
Adgangskode påkrævet
Luk
Navn påkrævet
E-mail påkrævet
Adgangskode påkrævet
Luk
88 point

Ekte Rum Pungent & Geeky

Anmeldt d. 23-09-2016 af Mads "Romhatten" Heitmann

Duft

Umiddelbar esterholdig og grøn Jamaica-aroma! Meget flot og  god balance i næsen - ikke for meget alkohol og ikke for lidt - meget flot afstemt. Den dufter sødt af frugt, og man får virkelig lyst til at smage. Duften af varme vaniljekranse, rosiner og bananer er bare nogle af de ting, duften minder mig om.

Smag

Igen i smagen er alkholen yderst passende! Her brænder Jamaica-noterne dog ikke så meget igennem, hvilket er med til at gøre dette glas rom til en kompleks omgang. Jamaica-noterne. som er så tydelige i næsen. udgør ikke hovedrollen i smagen - her kommer rommen fra Barbados noget mere til syne. Kokos, vanilje og igen rosiner på smagen.

Bedømmelse

Tidligere har vi her på siden bedømt rom fra Ekte Spirits - for lidt baggrund på hvem Ekte Spirits er, læs med her.

Forrige anmeldelse var af en af deres limited edition-udgivelser fra Jamaica, nærmere bestemt en enkeltfadsaftapning fra Monymusk. Denne var jeg svært begejstret for, og derfor er spørgsmålet så; kan Ektes fem core range blends ligeledes begejstre mig? Og det korte svar er; ja!

Jeg kender Daniel (manden bag Ekte-serien) personligt, og derfor har jeg haft mulighed for at være med på sidelinjen under tilblivelsen af de forskellige blends. Jeg har smagt dem alle med og uden sukker samt på forskellige sukkerniveauer, forskellige alkoholniveauer samt med forskellige sukkertyper henover tilblivelsesprocessen, så jeg ved, hvor meget arbejde, der er lagt i disse fem produkter.

Da Ekte først kom på markedet, var der sukker i alle deres blends, men heldigvis har man valgt at tage sukkeret ud af Ekte Rum Pungent & Geeky - man må også sige, at det potente og nørdede bliver taget lidt ud af produktet med 15 gram sukker, så det, synes jeg, bestemt er et plus - en kvalitet, som taler til romnørderne.

Jeg har til anmeldelsen udvalgt det blend i serien, som jeg synes bedst om, nemlig Ekte Rum Pungent & Geeky. Rommen indeholder tre romkomponenter herunder op til tre år gammel Jamaica-rom, op til otte år gammel rom fra Barbados samt op til 5 år gammel rom fra Trinidad. Kombinationen af disse tre romtyper er en velkendt sammensætning, som bare fungerer, og dette er også tilfældet her! Perfekt skåret ved 47 % alkohol - endnu en kvalitet, som taler til romnørderne.

PG - alt i alt en formidabel rom, som også holder en pris, der ikke skræmmer dig væk.

Der er endnu ingen brugere der har kommenteret på dette.
Vil du være den første? Log ind her!

Blandet
499 DKK
47%
70 cl

Sødme: 5/10
  • 0
  • 1
  • 2
  • 3
  • 4
  • 5
  • 6
  • 7
  • 8
  • 9
  • 10


Varme vaniljekranse, rosiner og bananer.


Kokos, vanilje og igen rosiner på smagen.

Brugerbedømmelser: 88/100 (7 stemmer)


Tilmeld dig nyhedsbrevet