Whiskyhatten.dk - Stedet for whiskyelskere
Om os
Kontakt
Log ind med facebook Login  
Opret bruger
Brugernavn eller adgangskode er forkert
Brugernavn påkrævet
Adgangskode påkrævet
Luk
Navn påkrævet
E-mail påkrævet
Adgangskode påkrævet
Luk
70 point

Long Pond 2003 TECA Rum

Anmeldt d. 18-12-2018 af Mads "Romhatten" Heitmann

Videoanmeldelse #52: Endelig er National Rums of Jamaica udkommet med deres egen romserie. Serien indeholder i alt fire rom, alle fra Long Pond Distillery, og alle tappet ved fadstyrke. Det er ikke fordi at Jamaica-rom ved fadstyrke er en mangelvare, men det er sjældent vi ser dem udgivet af destillerierne selv. Og en original aftapning er godt, for så ved vi at aftapningerne er 100% tropisk lagret.

De nye rom indeholder alle et forskelligt indhold af ester-forbindelser (smagskoncentration). Jo højere vi kommer i antallet af esters, desto mere smag finder vi i flaskerne. Indholdet af esters ses med guldskrift på flaskernes etikette.

Long Pond 2003 TECA Rum er 15 år gammel og indeholder esters nok til at kunne klassificere sig selv som værende en ”Continental Flavoured-rom”. Et meget høj ester-niveau på Jamaica, og endnu højere hvis vi ser på romkategorien generelt. Rommen er destilleret i 2003 og tappet på flaske ved hele 63%.

Se videoen hvor vi går mere i dybden med produktet:

Duft

Neglelakken er stærk i denne aftapning. Efter noget tid i glasset åbner rommen sig op og bliver mere frugtig, men den slipper aldrig acetonen helt. Den er medicinsk.

Smag

Smagen er mærkelig. Måske mere specielt end godt. Det smager mere af hostesaft eller anden medicin som blot skal overstås frem for at nydes. Den har en dum bismag af noget lidt udefinerbart. Det er desværre ikke så godt, som man kunne have håbet på.

Bedømmelse

Vi kan konkludere at det høje indhold af ester-forbindelser lægger låg på frugten og bringer medicinen frem på tungen. Og det er ikke godt. Måske denne rom vinder ved at tilsætte vand (eller vodka!?), men i sin rene form bør man ikke drikke det rent. Den når ikke lillebror Cambridge 2005 til sokkeholderne. Det er et decideret dårligt glas rom. Desværre.

Skrevet af: Thomas Sylvest-Andreasen d. 21-12-2018 17:07

Du skal da lige have kigget på lyden ;-D

Tak for nogle gode anmeldelser.

Jamaica
1500 DKK
63%
70 cl

Sødme: 2/10
  • 0
  • 1
  • 2
  • 3
  • 4
  • 5
  • 6
  • 7
  • 8
  • 9
  • 10


Medicinsk, acetone og alligevel lidt frugtig. Ikke noget at skrive hjem om.


Dum bismag af noget lidt udefinerbart. Smagen er mærkelig. Mere specielt end godt.

Brugerbedømmelser: 74/100 (6 stemmer)


Tilmeld dig nyhedsbrevet