Whiskyhatten.dk - Stedet for whiskyelskere
Om os
Kontakt
Log ind med facebook Login  
Opret bruger
Brugernavn eller adgangskode er forkert
Brugernavn påkrævet
Adgangskode påkrævet
Luk
Navn påkrævet
E-mail påkrævet
Adgangskode påkrævet
Luk
86 point

Letter of Marque Rum "DOK" Hampden 2009

Anmeldt d. 31-05-2018 af Mads "Romhatten" Heitmann

Måske du i forvejen kender til betegnelserne ”Plummer”, ”Wedderburn”, ”HLCF” eller ”LROK”? Det er blot nogle af få betegnelser, som beskriver antallet af esterforbindelser i rom fra Jamaica. Kort fortalt; jo flere esterforbindelser man finder i en rom, desto mere smagsholdig vil den være.

Letter of Marque er et nyt rommærke som netop har udgivet en rom fra Hampden Distillery på Jamaica, en 8 år gammel rom som benytter ester-betegnelsen ”DOK”. Rom med mærket ”DOK” indeholder mellem 1500-1600 esterforbindelser, hvilket er pænt meget (det højeste antal estere tilladt i en rom på Jamaica). Flittige læsere af Romhatten.dk husker måske anmeldelsen af Velier Hampden ”HLCF” som indeholder 550 estere. ”DOK” holder altså næste et tre gange så højt ester-niveau. Crazy! Det har vi aldrig prøvet før. Lad os smage på sagerne.

Se videoen hvor vi går mere i dybden med produktet:

Duft

Det dufter specielt - den dufter af brændte og grillet frugter, brændt gummi og acetone (men på den gode måde). Næsen afslører dog ikke det ekstremt høje ester-niveau, hvilket overrasker os utrolig meget.

Derudover finder vi særdeles overmoden banan, og med lidt vand kommer rommen til at dufte af champagnebrus (sodavandsis).

Smag

Man kan sagtens drikke det! Ingen problem i det. Igen overraskende, når man tænker på at ester-niveauet er næsten tre gange så højt som Veliers HLCF.

Den mangler noget. Den mangler specielt egetræselementer, modenhed og komplekse smagselementer – hvor er kompleksiteten?? Alkoholen er faktisk pænt integreret, men vi mangler kompleksitet og koncentration.

Det er en frugt-bombe med masser af flot syre, og egentlig et udmærket glas rom, men fantastisk bliver det aldrig.

Bedømmelse

En skuffelse? Ja, lidt desværre, men når det er sagt, så er det altså meget sjovt, og ikke mindst lærerigt at smage. Vi havde dog forventet mere ”Dok-Power”. Veliers Hampden 2010 HLCF 6 Years Old Rum er både yngre og mildere på estere, men i realiteten er den så meget mere fandenivoldsk, og kompleksiteten deri er af en helt anden verden. Jeg er overbevist om, at vi i ”DOK’EN” mangler den tropiske fadlagring, som gør HLCF så overlegen.

______

Billedet er lånt af barrel-aged-thoughts.com

Der er endnu ingen brugere der har kommenteret på dette.
Vil du være den første? Log ind her!

Jamaica
600 DKK
66,4%
50 cl

Sødme: 3/10
  • 0
  • 1
  • 2
  • 3
  • 4
  • 5
  • 6
  • 7
  • 8
  • 9
  • 10


Brændte og grillet frugter, brændt gummi og acetone.


Det er en frugt-bombe med masser af flot syre.

Brugerbedømmelser: 84/100 (9 stemmer)


Tilmeld dig nyhedsbrevet