A.H. Riise Christmas 2012 XO Limited
Anmeldt d. 20-12-2012 af Mads "Romhatten" HeitmannDuft
Orange knas, frugt-sødme med nellike og kanel. Den dufter bedre og mere lovende end den egentlig er.
Smag
Tyk, parfumeret og overdøvende sød. Den ville sikkert godt kunne gå som en ”dessert vin”, men så skal den også præsenteres derefter. At kalde dét her rom er lidt blasfemi, i mine øjne.
Bedømmelse
En rom til den søde juletid. Efter min mening får vi søde sager nok julen igennem, men mener du det modsatte, så vil denne jule-rom med sikkerhed imødekomme dit behov. Den er ikke bare sød ud over det normale, den smager også af jul. Som navnet indikerer, er denne A. H. Riise-rom en videreudvikling af deres populære XO rum. Den har fået en ekstra fadlagring på Pedro Ximinez sherry-fade. Dette skulle eftersigende giver en fyldig og kraftfuld rom med mange af julens krydderier såsom nellike, kanel og appelsin (som om den originale XO ikke har nok appelsin i sig i forvejen). Jeg synes på ingen måde, at den er fyldig og kraftfuld. Tværtimod. Den minder om Grand Marnier, og på en meget lidt kompleks måde fylder den munden med en unaturlig sødme der overdøver alt. Det er en meget flad oplevelse, men i samme omgang er den utrolig let drikkelig og vil helt sikkert behage mormor og farmor, når der skal drikkes kaffe efter dansen om juletræet. Igen skuffer A. H. Riise fælt.
Relaterede anmeldelser
Kommentarer
Vores smagsløg er meget forskellige, vi er en flok der elsker alle Rom fra A.H. Riise og andre søde Rom
Rombegynder