Whiskyhatten.dk - Stedet for whiskyelskere
Om os
Kontakt
Log ind med facebook Login  
Opret bruger
Brugernavn eller adgangskode er forkert
Brugernavn påkrævet
Adgangskode påkrævet
Luk
Navn påkrævet
E-mail påkrævet
Adgangskode påkrævet
Luk
51 point

Skotlander Agricole Rum

Anmeldt d. 20-12-2016 af Mads "Romhatten" Heitmann

Duft

Der er en masse “svung” i duften, som der er med det meste ulagrede rom destilleret på en gæring af frisk sukkerrørssaft. Helt, helt klassiske noter af bl.a. våd hø, græs, blomster og citrus. Desværre virker den lidt “svag” på de ellers klassiske agricole-noter, specielt hvis man holder den op imod en hvid rhum agricole som Clément Rhum Agricole Blanc 40%. Der er noget mere dybde i den klassiske rom fra Martinique, og her kommer Skotlanders rom desværre til kort.

Smag

Når vi så kigger på smagen, er der naturligvis en enorm forskel på den klassiske Skotlander White Rum (produceret i Danmark på en base af melasse) og så denne nye agricole-udgave. Smagsmæssigt ligger de rimeligt langt fra hinanden, men jeg vil ikke sige, at der er mere “kvalitet” over den udgave, som er produceret på sukkerrørssaften - det er blot to vidt forskellige ting. På den almindelige aftapning er der masser af lakrids og røde, søde bær, hvorimod den nye aftapning har nogle andre noter - men dybden og forskelligheden i aromaerne er nogenlunde tilsvarende.

Holder man derimod den nye Skotlander agricole-udgave op imod Clément Rhum Agricole Blanc 40% fra Martinique, så oplever jeg igen, ligesom på duften, at den må lide et nederlag både ift. dybde, intensitet og kompleksitet. Der er simpelthen ikke nok fart på, og jeg sidder med en følelse af, at de gæve gutter har været for flittige med det nordjyske grundvand!

Resultatet er i hvert fald en “børnevenlig” hvid agricole rom!

Bedømmelse

Godt så. En dansk rhum agricole - kan det overhovedet lade sig gøre? Nej, er det korte svar, men det lugter derhen af. Selvom rommen hverken er gæret eller destilleret i Danmark, så er dette nok det tætteste, vi kommer på en dansk rhum agricole. Men hvordan hænger det sammen, og hvorfor kan man ikke lave en dansk rhum agricole? Jo, som du måske ved, så skal rhum agricole laves på friskpresset sukkerrørssaft, hvilket betyder, at man ikke kan importere udgangspunktet (sukkerrørssaften) for rhum agricole til Danmark - det når simpelthen at blive surt og dårligt, inden det når frem og kan på den måde ikke benyttes til romproduktion.

Skotlander Agricole Rum 2

Så hvis den friske sukkerrørssaft ikke vil komme til Muhammed (læs Anders), så må Muhammed komme til sukkerrørssaften. Det var det de gode folk bag Skotlander Rum gjorde - de tog rejsen hele vejen til Colombia for at destillere rom på frisk sukkerrørssaft … og her er så resultatet.

Se hele historien om, hvordan denne rom er kommet til verden på YouTube, hvor Anders Skotlander har dokumenteret hele processen på video. Se med her.

Men hvorfor gå igennem så meget besvær for at lave en rom? Er rom ikke bare rom uanset hvordan, det er produceret. Svaret er nej. Rom er ikke bare rom - og dette er et godt eksempel på, hvordan sukkerrørssaftbaseret rom adskiller sig fra melassebaseret rom. Rommen er destilleret i Colombia på et apparat af samme type, som det man bruger til at lave den almindelige Skotlander Rum hjemme i Danmark. Derfor kan man sagtens sammenligne de to destillater - og forskellen er der!

Det bliver desværre ikke til så mange points, som jeg havde håbet på, og jeg kan ikke lade være med at tænke, at man kunne have reddet rommen ved ikke at tilsætte så meget vand. Hvis rommen kun var vandet ned til 45% eller måske endda 50% alkohol, er jeg overbevist om, at den ville have præsteret bedre.

Der er endnu ingen brugere der har kommenteret på dette.
Vil du være den første? Log ind her!

Colombia
399 DKK
40%
50 cl

Sødme: 2/10
  • 0
  • 1
  • 2
  • 3
  • 4
  • 5
  • 6
  • 7
  • 8
  • 9
  • 10


Våd hø, græs, blomster og citrus.


Våd hø, græs, blomster og citrus.

Brugerbedømmelser: 37/100 (4 stemmer)


Tilmeld dig nyhedsbrevet