Whiskyhatten.dk - Stedet for whiskyelskere
Om os
Kontakt
Log ind med facebook Login  
Opret bruger
Brugernavn eller adgangskode er forkert
Brugernavn påkrævet
Adgangskode påkrævet
Luk
Navn påkrævet
E-mail påkrævet
Adgangskode påkrævet
Luk
94 point

El Dorado Rum Albion 2004

Anmeldt d. 11-04-2019 af Mads "Romhatten" Heitmann

Videoanmeldelse #70: Endnu en bølge af spændende aftapninger fra El Dorado Rum har ramt de danske kyster. Denne gang under navnene Skeldon og Albion, for nogen meget legendariske navne, som kun har prydet meget få romflasker igennem tiden. Luca Gargano fra Velier har siden starten af 00’erne kun frigivet seks aftapninger under navnet Albion – alle seks med legendestatus i dag. Så da El Dorado meldte ud, at de ville komme med en Albion Rum, ja, så gik rommiljøet amok, forståeligt nok. Forventningerne var høje!

Albion var navnet på en sukkerrørsplantage i Guyana, som for længst er lukket. På plantagen destillerede man engang rom, en rom som man har forsøgt at genskabe under det særlige marque ”AN”, på Diamond Distillery. Derfor kaldes denne rom for Albion.

Albion er destilleret i 2004 og flasket i 2018, og er altså en 14 år gammel rom, 100% lagret i troperne. Rommen er tappet ved fadstyrke på 60,1%. AN-marquet som er at finde i flasken, er blevet destilleret på deres ”wooden continuous still” bedre kendt som Enmore Still.

Der er kun tappet 4,500 flasker af denne rom.

Se videoen hvor vi går mere i dybden med produktet:

Duft

Det er eksplosivt, krydret og intenst. Også mere end Skeldon 2000. Den opleves mindre frugtig i sin profil, og har flere egetræselementer end Skeldon 2000, på trods af fire år mindre på fad. Den har frugt i sig, men det er lidt mere tilbagetrukket.

Smag

Der er smæk på! Det er en voldsom rom, som er ”heavy” i sit udtryk. Den er tør og meget egetræspræget. Den er mørk med julekrydderier og bitter chokolade, og så besidder den ligefrem balsamiske smagselementer.

Bedømmelse

Hvis du er til fart over feltet og smæk for skillingerne, så er Albion noget for dig. Den er ikke så flot balanceret som Skeldon-aftapningen, men når det er sagt, så er det stadig en enormt lækker og kompleks rom. Den kan en hel masse og skuffer bestemt ikke, selvom der var meget høje forventninger til den. Det er top-klasse rom.

El Dorado Rum har gjort det igen – endnu engang viser de at de er blandt verdens bedste romproducenter.

Der er endnu ingen brugere der har kommenteret på dette.
Vil du være den første? Log ind her!

Guyana
1650 DKK
60,1%
70 cl

Sødme: 2/10
  • 0
  • 1
  • 2
  • 3
  • 4
  • 5
  • 6
  • 7
  • 8
  • 9
  • 10


Det er eksplosivt, krydret og intenst. Flere egetræselementer end Skeldon 2000.


Mørk med julekrydderier og bitter chokolade, og så besidder den ligefrem balsamiske smagselementer.

Brugerbedømmelser: 96/100 (5 stemmer)


Tilmeld dig nyhedsbrevet