Plantation Rum 1998 Grenada
Anmeldt d. 26-10-2012 af Mads "Romhatten" HeitmannDuft
Ananas og friske bananer. Klassisk Plantation-karakter.
Smag
Vanilje, honning og en afrunding af fad. Ikke så fyldig, som man kunne håbe på, men med masser af kraft.
Bedømmelse
Denne Grenada-rom har lagret 9 år på egetræsfade og er kolonne-destilleret. Egentlig en meget lækker rom som mange vil kunne nyde. Det er en meget kraftig spiritus og den tager ikke skade af en isterning eller to, hvis man vælger at nyde den rent, hvilket jeg synes man skal. Alt i alt en meget fin rom til prisen, men man skal nok være en rom-drikker der ikke er bange for at få de små hår i halsen brændt af, for den er stærk.