Whiskyhatten.dk - Stedet for whiskyelskere
Om os
Kontakt
Log ind med facebook Login  
Opret bruger
Brugernavn eller adgangskode er forkert
Brugernavn påkrævet
Adgangskode påkrævet
Luk
Navn påkrævet
E-mail påkrævet
Adgangskode påkrævet
Luk
92 point

Compagnie des Indes New Yarmouth Rum 12 Years

Anmeldt d. 30-03-2023 af Mads "Romhatten" Heitmann

Videoanmeldelse #165: New Yarmouth er et destilleri på Jamaica, som ingen rigtig kendte til før Compagnie des Indes tilbage i 2018 frigav en uafhængig aftapning derfra – det var en 12 år gammel udgave. Nu er der kommet endnu en udgave på markedet, denne gang også en 12 år gammel rom, denne gang tappet ved fadstyrke på 59,5 % alkohol.

New Yarmouth Distillery hører under Wray & Nephew og Appleton Estate og leverer destillater til Wray & Nephew White Overproof Rum-blendet, hvilket er derfor vi kun ser New Yarmouth-aftapninger hos uafhængige aftappere. Der findes så at sige ikke noget originalt destilleri-rommærke fra New Yarmouth. På destilleriet laves rom med et meget højt indhold af esterforbindelser samtidig med at de også laver lettere kontinuerligt destilleret rom. Denne aftapning er dog af en ren batch-destilleret udgave.

Florent Beuchets er manden bag Compagnie des Indes (CDI), og han har endnu engang været heldig at finde et fad med New Yarmouth rom. Igen er rommen blevet flasket eksklusivt til det danske marked! Ja, vi er en forkælet romnation, glem aldrig det.

Der findes kun 360 flasker i alt, alle tappet fra fad nummer JNE16.

Se videoen hvor vi går mere i dybden med produktet:

Duft

Det sparker temmelig meget røv, oppe i næsen! Det er jo en high ester rum, hvilket næsen med det samme afslører! Farven på rommen er meget, meget klar og lys, hvilket får os til at sætte forventningerne til fadpræg lidt ned. Næsen er dog heller ikke dominerende på fad-noter.

Derudover finder vi pærer, ananas, mangochutney, syrlige hindbær, Københavnerstang-isen og ellers et strejf acetone. Nogle gange kan man få en high ester rum fra Jamaica hvor acetonen er så kraftig, at det hele bare smager og dufter af laboratorie og sygehus, men dér er vi heldigvis slet, slet ikke med denne rom. 

Smag

Det er blødt, frugtigt og sødmefuldt samtidig med at det har en masse ”Jamaica-pondus”. Det er en utrolig behagelig rom alt taget i betragtning, som måske kun savner lidt mere fadpræg, for at blive ekstra kompleks. Namme nam!

Bedømmelse

Det er en utrolig lækker rom, som er meget velsmagende, og som ikke på nogen måde er fejlbehæftet. At den er 12 år gammel, får man dog ikke fornemmelsen af – som i slet ikke! Vi kunne godt savne et større fadpræg.

Der er dog ikke nogen tvivl om, at de 12 år på det udtjente egetræsfad, i de kolde lagerhaller i Liverpool, hvor rommen er modnet, har bidraget til en roligere og mere harmonisk smagsoplevelse. Der er populært sagt ”pillet noget vildskab ud af rommen”, hvilket helt sikkert klæder en ester-bombe som denne. Der er bare ikke tilført noget mærkbart fra egetræet under selv modningen, hvilket er lidt ærgerligt. Og ja, det er HVIS man skal finde noget ”negativt” at sige om en ellers fantastisk rom!

Vi løfter anerkendende på romhatten og siger, ”Godt gået” til det skjulte destilleri New Yarmouth!

Der er endnu ingen brugere der har kommenteret på dette.
Vil du være den første? Log ind her!

Jamaica
1399 DKK
59,5%
70 cl

Sødme: 2/10
  • 0
  • 1
  • 2
  • 3
  • 4
  • 5
  • 6
  • 7
  • 8
  • 9
  • 10


Pærer, ananas, mangochutney, syrlige hindbær, Københavnerstang-isen og ellers et strejf acetone.


Det er blødt, frugtigt og sødmefuldt samtidig med at det har en masse ”Jamaica-pondus”.

Brugerbedømmelser: 94/100 (4 stemmer)


Tilmeld dig nyhedsbrevet