Whiskyhatten.dk - Stedet for whiskyelskere
Om os
Kontakt
Log ind med facebook Login  
Opret bruger
Brugernavn eller adgangskode er forkert
Brugernavn påkrævet
Adgangskode påkrævet
Luk
Navn påkrævet
E-mail påkrævet
Adgangskode påkrævet
Luk
78 point

Fulton Rum Laphroaig Finish

Anmeldt d. 05-02-2021 af Mads "Romhatten" Heitmann

Videoanmeldelse #130: Røg i rom – findes det? Ja, det gør det, og i særlig grad i Fulton Rum Laphroaig Finish. Og hvis du kender bare lidt til whisky, så ved du hvorfor alene på baggrund af navnet på rommen. Laphroaig er nemlig et skotsk whiskydestilleri som producerer en dejlig, og meget røget whisky.

Når man laver en røget whisky, så stopper man maltningen af byggen via afbrænding af tørv, som man har gravet op af jorden i det skotske højland. Tørv er kompakt plantemateriale og er årsagen til, at man kan finde røget whisky – og samtidig også grunden til at denne rom er røget, da den slutteligt har ligget på et brugt fad fra Laphroaig.

Rommen kommer fra Oliver & Oliver Rums på Den Dominikanske Republik og er finish-modnet af 1423 i Ringe nær Odense, og tappet til butikken ROMeriet i Aalborg. Rommen holder hele 65 % alkohol og kaldes også for ’Captains Choice’.

En del af overskuddet ved salget af rommen går til Fulton-skibet. Læs mere om Fulton her.

Se videoen hvor vi går mere i dybden med produktet:

Duft

Masser af bål og brand, og en lille smule karamelsødme. Laphroaig-tønden har virkelig sat sit præg på rommen, så hvis man er til decideret tørvrøg fra Islay-whisky, er dette sikkert sagen. Det er vanskeligt at dufte ret meget andet end røg uden man tilsætter lidt vand til rommen. Alkoholen er simpelthen for høj, hvilket tilbageholder rommens aroma. Hvis vand tilsættes kommer de søde fad-noter bedre frem.

Smag

Smagen følger med på den kraftige røg! Røgen er det altoverskyggende element i denne rom. Alkoholen er alt for høj – 65 % alkohol kan rommen slet ikke bære, men med lidt vand, så åbner den sig op.

Efter man tilsætter lidt vand, så er smagen præget af mørke fad-noter, og røgen (og særligt spritten) træder lidt i baggrunden, hvilket klæder smagsoplevelsen.  

Bedømmelse

Vi har prøvet rom med ’tilsat’ røgsmag før. Røg findes ikke rigtigt i romkategorien medmindre der har været en ’finish’-modning på røgede whiskytønder ind over, som i dette tilfælde. Nogle gange oplever man ’brændte’ noter eller ’forkullet’ elementer i rom naturligt, men aldrig peat-røg som man gør i whisky.

Normalt når man taler om finish-modning, vil der være tale om et lille ’touch’, altså en mindre påvirkning fra det pågældende finish-fad. Det er ikke tilfældet her. Fulton Rum Laphroaig Finish er fuld smadder på røgen og er det altoverskyggende element i smagsoplevelsen!

Røgen er nogenlunde velintegreret i smagsoplevelsen hvis man tilsætter vand, og derfor lander vi på 78 points. Lidt over middel til tilfredsstillende.

Skrevet af: RuneEklund d. 15-02-2021 15:45

Hej Romvenner


Købte denne i Romeriet for få dage siden, de havde den faktisk på smagning!! Som gammel inkarneret Islay whisky feticist må jeg melde hus forbi. Jeg smagte den og købte den netop på grund af smagen. Jeg synes den er fantastisk fordi den gi'r en (absurd) mix a Laphroaig og rom på en og samme gang. Nu er Islay malt netop ikke for enhver så her vil en sådan rom klart dele vandene. Men bottom line er at jeg har den til 90!

Mhv Rune

Blandet
950 DKK
65%
70 cl

Sødme: 2/10
  • 0
  • 1
  • 2
  • 3
  • 4
  • 5
  • 6
  • 7
  • 8
  • 9
  • 10


Masser af bål og brand, og en lille smule karamelsødme.


Røgen er det altoverskyggende - med lidt vand kommer mørke fad-noter.

Brugerbedømmelser: 77/100 (8 stemmer)


Tilmeld dig nyhedsbrevet