Whiskyhatten.dk - Stedet for whiskyelskere
Om os
Kontakt
Log ind med facebook Login  
Opret bruger
Brugernavn eller adgangskode er forkert
Brugernavn påkrævet
Adgangskode påkrævet
Luk
Navn påkrævet
E-mail påkrævet
Adgangskode påkrævet
Luk
97 point

The Caroni 21 Years 1996 Velier Cask No. R5620

Anmeldt d. 11-04-2019 af Mads "Romhatten" Heitmann

Videoanmeldelse #71: Som anmeldelse nummer 300 på Romhatten.dk har vi tænkt os at kaste os over noget meget, meget specielt og meget, meget unikt. Vi har været så heldige at fremskaffe et par centiliter af The Caroni 1996 fra Velier – en single cask rom (no. R5620) tappet ved 64,3 %.

Caroni er et hedengangent destilleri, som lukkede tilbage i starten af 00’erne. Heldigvis for os bestod en masse tønder med destilleret rom fra Caroni, da destilleriet lukkede. Det er de sørgelige rester fra det selvsamme lager, som vi nu sidder med i denne anmeldelse. Rommen fra Caroni Distillery er efterhånden svær at få fat i, da det de senere år er blevet meget populært. Luca Gargano fra Velier opkøbte en stor del af rommen fra Caroni-lageret, men der går rygter om at der ikke er meget tilbage. Det kan jo heller ikke blive ved…

I forbindelse med Velier’s 70 års jubilæum blev der tappet tre ”The Caroni”-aftapninger. Alle single cask, hvor to af dem er fra 1996 og en af dem fra 1994. Vi har været så heldige at komme i besiddelse af en af de to søsterfade fra 1996. Der er lavet 119 magnum (1,5L) flasker af denne udgave. Rommen er 100% lagret i troperne, delvist på Trinidad og i Guyana (hos Diamond Distillery).

Se videoen hvor vi går mere i dybden med produktet:

Duft

Vi finder en Caroni-rom som frem for alt har balance. Man er ikke i tvivl om, at man dufter til klassisk Caroni; mynte, lak, læder og let petroleum, men også sødmefyldte elementer så som flødekaramel og vanilje.

Smag

Balance igen. Det er nøgleordet, her. Hold da fast den smager godt! Vi har aldrig smagt Caroni-rom som dette. Lette og bløde elementer fra fadet og samtidig de lidt hårdere og rå karaktertræk fra rådestillatet. Fantastisk harmoni, fantastisk rom.

Bedømmelse

Den har de klassiske elementer som man forbinder man Caroni, men samtidig så har den elegance og balance – det er et kvalitetsdestillat. Genkendeligt, og samtidig lækkert! Ja, næsten enestående faktisk.

Det er uden sidestykke den bedste rom fra Caroni, som vi nogensinde har smagt. Ja, faktisk generelt bare noget af den bedste rom, som vi nogensinde har smagt. Vi forstår godt, at Luca elsker dette fad. Det er i sandhed ”The Caroni”.

Hvis du ønsker at smage denne sjældne aftapning, så kan jeg henvise til de spiritusfestivaller som vinhandlerne afholder i samarbejde med Juuls Engros. Disse arrangementer afholdes over hele landet, hvor rommen kan købes på glas - spørg efter "The Caroni" i festivallens "Kultbar". 

Der er endnu ingen brugere der har kommenteret på dette.
Vil du være den første? Log ind her!

Trinidad & Tobago
- DKK
64,3%
150 cl

Sødme: 4/10
  • 0
  • 1
  • 2
  • 3
  • 4
  • 5
  • 6
  • 7
  • 8
  • 9
  • 10


mynte, lak, læder og let petroleum, men også sødmefyldte elementer så som flødekaramel og vanilje.


Lette og bløde elementer fra fadet og samtidig de lidt hårdere og rå karaktertræk fra rådestillatet. Fantastisk harmoni, fantastisk rom.

Brugerbedømmelser: 98/100 (2 stemmer)


Tilmeld dig nyhedsbrevet