Whiskyhatten.dk - Stedet for whiskyelskere
Om os
Kontakt
Log ind med facebook Login  
Opret bruger
Brugernavn eller adgangskode er forkert
Brugernavn påkrævet
Adgangskode påkrævet
Luk
Navn påkrævet
E-mail påkrævet
Adgangskode påkrævet
Luk
85 point

Vizcaya VXOP Cask 21 Rum

Anmeldt d. 12-12-2015 af Mads "Romhatten" Heitmann

Duft

Denne rom dufter meget af orangeskal, sød flødekaramel, vaniljestænger og måske endda lidt af mandarin? Der er ligeledes en anelse kanel at spore, men kun meget latent, og aldrig overdøvende.

Smag

Smagen er rigtig god og balanceret. Den bliver hverken for sød eller for kvalm - en rigtig flot afstemt rom. Faktisk tørrer rommen lidt ud på læberne efter indtag. En rigtig fin rom til romdrikkere med hang til en masse sødme.

Bedømmelse

Vizcaya VXOP Cask 21 Rum er endnu en rom produceret af Oliver & Oliver på den Dominikanske Republik. Når jeg skriver “endnu en”, så hentyder jeg til de mange, mange forskellige serier, der kommer ud fra netop dette romhus. Rom fra Oliver & Oliver er næsten ved at oversvømme det danske rommarked - men okay, rommen smager fantastisk, og danskerne er vilde med det. Dog skal det siges, at Vizcaya VXOP Cask 21 Rum ikke findes under Oliver-flaget, da rommen er produceret og tappet som privat label rom, ligesom Atlantico Rum, Ron Esclavo og Tres Hombres.

Det rom, du finder i Vizcaya VXOP Cask 21 Rum, er lavet på den rene sukkerrørsjuice, som man kender det fra rhum agricole. Oliver & Oliver er måske mest kendte for at blende melassebaseret rom, men ligesom der også findes store dele sukkerrørsjuicebaseret rom i fx Ron Quorhum-serien, så får vi altså i Vizcaya VXOP Cask 21 Rum en rom, som er 100 % sukkerrørsjuicebaseret.

På Vizcaya-flasken står der “Cuban Formula” med store bogstaver. Det er muligt at Pedro Ramon Oliver (ejeren af Oliver & Oliver) er eksilcubaner, men at kalde sukkerrørsjuicebaseret rom for Cubansk giver ingen mening for mig. Det kan godt ske, at man på et tidspunkt har produceret en tønde sukkerørsjuicerom på Cuba, men det er bestemt ikke det, de på Cuba er kendte for. På Cuba laver man rom ud fra melasse, som destilleres på kolonner.

...og hvad i alverden betyder Cask No. 21 egentlig? Står dette blot på etiketten, så man kan få påklistret et højt tal på flaskens front? Markedsføringmaskinen har vidst været på overarbejde her. Firmaet bag Vizcaya vil gerne sælge deres rom, og alle ved at både “Cuba” og “21” er med til at sælge flere flasker, også selv om det i virkeligheden ikke betyder noget som helst.

Nå, nok galle fra min side - nu skal selve rommen have nogle ord med på vejen. Jeg synes bestemt, at rommen har noget at byde på. Den er kompleks med masser af dybde, samtidig med at den er blød og venlig. Det smager lækkert - bestemt en anbefalelsesværdig rom til dem med en sød tand.

Der er endnu ingen brugere der har kommenteret på dette.
Vil du være den første? Log ind her!

Dominikansk Republik
550 DKK
40%
70 cl

Sødme: 8/10
  • 0
  • 1
  • 2
  • 3
  • 4
  • 5
  • 6
  • 7
  • 8
  • 9
  • 10


Orangeskal, sød flødekaramel, vaniljestænger og måske endda lidt af mandarin.


Smagen er rigtig god og balanceret. Den bliver hverken for sød eller for kvalm - en rigtig flot afstemt rom.

Brugerbedømmelser: 90/100 (11 stemmer)


Tilmeld dig nyhedsbrevet