Whiskyhatten.dk - Stedet for whiskyelskere
Om os
Kontakt
Log ind med facebook Login  
Opret bruger
Brugernavn eller adgangskode er forkert
Brugernavn påkrævet
Adgangskode påkrævet
Luk
Navn påkrævet
E-mail påkrævet
Adgangskode påkrævet
Luk
85 point

Chamarel XO Rhum

Anmeldt d. 16-07-2016 af Lauge Andreas Kjær

Duft

Efter glasset har stået lidt tid og alkoholens skarphed har fortaget sig, kommer der vanilje, pære, tørre dadler og figner, karamel og en kraftig egetræ frem. Rommen går i næsen med en kraftig og krydret karakter. De 43 % alkohol fornemmes tydeligt.

Smag

Der er virkelig krydderi på drengen! Sikke en bombe. Sort peber, nellike og meget brændt egetræ. Der er fart over feltet på denne 6 år gamle rom fra Mauritius. Der er en flot balance mellem de komplekse, krydrede noter og den frugtige sødme. Alkoholen er meget velintegreret og eftersmagen knastør. Når det er sagt, så findes der stadig unge noter i denne rom. Den ser sig ikke fri for græs og en svag note af våd hø. Måske har de i virkeligheden valgt at blende lidt for meget kedeldestilleret rom i deres XO-udgave?

Bedømmelse

Rhum de Chamarel er et ganske nyt rommærke i Danmark og ikke mindst på verdensmarkedet. Producenten startede først med at lave rom tilbage i 2008, hvilket betyder, at de kun har haft gang i kedlerne i 8 år. Måske er Chamarel en ung producent, men ud fra de aftapninger, der findes på markedet i dag, kan man bestemt konkludere, at de er nået utroligt langt på ganske kort tid.

Der er mange spændende ting at fortælle om Chamarel, og det mest spændende er deres brug af forskellige destilleringsapparater. På plantagen råder man nemlig over en kolonne, som producerer et lettere men stadig meget frugtigt destillat samt to kedler, som producerer et tungt og aromatisk destillat. I serien af Chamarel, som indeholder et hav af likører, spiced rum, blanderom og sipperom, findes der to hvide rom kaldet “Classic White Rum” og “Double Distilled Rum”. I disse to udgaver kan man smage forskel på de to typer rom, som de to apparater leverer. Det er meget interessant og vildt spændende at smage - dem kan jeg varmt anbefale, at man prøver.

Denne anmeldelse skal dog ikke handle om de to hvide rom - og så alligevel. Denne XO Rhum fra Chamarel er nemlig et blend af destillater fra kolonnen og kedlerne. Rommen består af 70 % White Column Rum og 30 % Double Distillation Rum. Rommen er blevet lagret i nye franske fade samt på genbrændte franske egetræsfade i 6 år. Altså udelukkende fransk eg!

Chamarel Xo Rum Romhatten Anmeldelse 10

Chamarel XO Rhum er bestemt et produkt af meget høj kvalitet, og den klassiske Rhum Agricole karakter er helt tydelig. Gæringen tager da også udgangspunkt i den friske sukkerrørsjuice, ligesom man ser det i de franske kolonier i Caribien. Sammen med brugen af de franske egetræsfade er dette med til at forme en rom, som minder meget om de rom, man finder på Martinique.

Til alle de Rhum Agricole-nørder, der findes derude: Chamarel XO Rhum er virkelig et sprødt og lækkert glas rom - prøv det, du vil med garanti ikke blive skuffet! Det når dog ikke HELT op på siden af XO-udgaverne fra klassiske producenter som J.M. og Clément fra Martinique, men mindre kan også gøre det. Man skal naturligvis også tænke på, at en producent som J.M. er over 200 år gammel, og at Chamarel kun er 8 år gammel. Det må naturligvis betyde noget!

Indtil nu har jeg ikke anset Mauritius for at være en særlig seriøs romø. Med mærkerne Arcane og Gold of Mauritius i tankerne gik jeg faktisk ind til Chamarel med en vis skepsis, men denne skepsis er i den grad gjort til skamme. På Mauritius kan de også lave god rom - der kan man bare se.

Der er endnu ingen brugere der har kommenteret på dette.
Vil du være den første? Log ind her!

Mauritius
650 DKK
43%
70 cl

Sødme: 3/10
  • 0
  • 1
  • 2
  • 3
  • 4
  • 5
  • 6
  • 7
  • 8
  • 9
  • 10


Vanilje, pære, tørre dadler og figner, karamel og en kraftig egetræ.


Sort peber, nellike og meget brændt egetræ.

Brugerbedømmelser: 83/100 (6 stemmer)


Tilmeld dig nyhedsbrevet