Whiskyhatten.dk - Stedet for whiskyelskere
Om os
Kontakt
Log ind med facebook Login  
Opret bruger
Brugernavn eller adgangskode er forkert
Brugernavn påkrævet
Adgangskode påkrævet
Luk
Navn påkrævet
E-mail påkrævet
Adgangskode påkrævet
Luk
70 point

Wagemut PX-CASK

Anmeldt d. 18-01-2024 af Mads "Romhatten" Heitmann

Videoanmeldelse #167: Mange er sikkert blevet eksponeret for dette nye rommærke via div. Facebook-annoncer – det er jeg i hvert fald. Ved første øjekast tænkte jeg; ”Flot indpakning, stilrent og PX-modnet Barbadosrom – what’s not to like?”. Alle steder markedsføres produktet som værende ”rom”, men det viser sig, ikke at være i overensstemmelse med sandheden. Det er ganske rigtigt et romprodukt som stammer fra Barbados, men det er altså blevet justeret i Tyskland til en grad, så man ikke længere ifølge EU-lovgivning, må kalde det ”rom”.

Min hydrometermåling af dette produkt indikerer en sukkertilsætning på ca. 35 gram pr. liter, hvilket er mere end de tilladte 20 gram for rom solgt inden for EU. Nu står der godt nok ikke ”rom” på frontetiketten, og bagetiketten (som sidder på siden af flasken) fortæller da også, at vi har at gøre med ”Rom destilleret i Barbados og modnet 5-12 år. Desuden modnet i tønder med P.X-sherry.”. Altså er det modnet MED P.X-sherry. Fair nok. Men så er det lidt fjollet samtidig at skrive; ”Ingen farvetilsætning, ingen tilsat sukker, ingen bullshit!”. Ja, bare dumt.

Se videoen hvor vi går mere i dybden med produktet:

Duft

En tør og mørk frugt stiger op ad glasset. Rosin og måske lidt sød pibetobak. Smagen giver et OCEAN af Pedro Ximenez Sherry – det bliver næsten for meget af det gode.

Smag

Man skal være rigtig glad for P.X-sherry, for at værdsætte denne aftapning, men det er der jo så mange der er… Men bemærker desuden ikke at det er rom fra Barbados man drikker. Det er som om, at man har glemt at tømme tønderne for P.X-sherry, inden man har overført rommen dertil. Det er ret sødt og meget domineret af sherry…

Bedømmelse

Wagemut PX-CASK er et lidt fjollet produkt i og med, at de stolt proklamerer på flasken, at der er tale om et ”no bullshit”-produkt, når det så rent faktisk viser sig, ikke at være tilfældet. ”Ingen farvetilsætning, ingen tilsat sukker”, skrives der stolt, men så vidt jeg ved, er der både store mængde farve og sukker i netop P.X-sherry, hvilket tydeligvis er blevet tilsat – direkte eller indirekte.

Produktet i sig selv, smager som sådan udmærket – bevares, man skal være til rosin, dadler og høj sødme, men produktet er ikke fejlbehæftet eller noget. Det minder langt hen ad vejen om Dos Maderas 5+5, som også er væltet ind i gode mængder P.X-sherry, og dét har bestemt et publikum. Men ved at kombinere rom og Pedro Ximenez Sherry skabes en ny produkttype – altså er det ikke længere hverken rom eller Pedro Ximenez Sherry – nu er det blot spiritus.

Nu er dette jo som bekendt en romblog, og på den måde er det vanskeligt at vurdere et produkt som ikke kan kategoriseres som værende rom, men vi prøver alligevel…

Der er endnu ingen brugere der har kommenteret på dette.
Vil du være den første? Log ind her!

Barbados
340 DKK
40,3%
70 cl

Sødme: 7/10
  • 0
  • 1
  • 2
  • 3
  • 4
  • 5
  • 6
  • 7
  • 8
  • 9
  • 10


Rosin og måske lidt sød pibetobak. Smagen giver et OCEAN af Pedro Ximenez Sherry – det bliver næsten for meget af det gode.


Det er som om, at man har glemt at tømme tønderne for P.X-sherry, inden man har overført rommen dertil. Det er ret sødt og meget domineret af sherry…

Brugerbedømmelser: 85/100 (2 stemmer)


Tilmeld dig nyhedsbrevet