Foursquare Rum Dominus
Anmeldt d. 25-06-2018 af Mads "Romhatten" HeitmannVideoanmeldelse #35: Foursquare Rum Dominus er et spændende produkt fra Barbados som bl.a. har lagret på ex-cognacfade – noget som vi sjældent ser med rom fra Barbados. Det er i sig selv værd at dvæle ved. I alt har rommen ligget tre år på ex-bourbonfade og syv år på ex-cognacfade, hvilket giver ti års fadlagring i troperne.
Generelt kan man sige, at egetræ fra Frankrig (ex-cognacfade) giver en mere tør og krydret rom, end hvis man lagrer det på amerikansk egetræ (ex-bourbonfade).
I alt er der blevet produceret 6000 flasker til verdensmarkedet, og alle 6000 flasker er tappet ved fadstyrke på 56%.
Se videoen hvor vi går mere i dybden med produktet:
Duft
Den har ingen problemer med at komme op af glasset. Man bliver mødt af krydderi og godt med egetræ. Vanilje og kokos er der også, men mere trukket tilbage i baggrunden.
Smag
Flot struktur og flot mundfølelse. Masser af tanniner og meget tør. Peber og andre krydderier tager hovedrollen her. Den lave sødme i dette produkt er med til at gøre oplevelsen endnu mere kompleks end Foursquare Rum Premise.
Bedømmelse
Dominus er bestemt et flot udtryk fra Foursquare Rum Distillery, og kan noget helt andet end hvad vi er vant til at se fra Barbados. De tidligere brugte cognacfade gør det godt, og giver en flot krydret rom med masser af energi. ”Dominus” betyder ”master of the house” … nærmere “master of the island”. Super lækkert glas rom!
Relaterede anmeldelser
Kommentarer
Der er endnu ingen brugere der har kommenteret på dette.
Vil du være den første? Log ind her!
699 DKK
- 0
- 1
- 2
- 3
- 4
- 5
- 6
- 7
- 8
- 9
- 10
Kkrydderi og godt med egetræ. Vanilje og kokos er der også, men mere trukket tilbage i baggrunden.
Masser af tanniner og meget tør. Peber og andre krydderier tager hovedrollen her.