Whiskyhatten.dk - Stedet for whiskyelskere
Om os
Kontakt
Log ind med facebook Login  
Opret bruger
Brugernavn eller adgangskode er forkert
Brugernavn påkrævet
Adgangskode påkrævet
Luk
Navn påkrævet
E-mail påkrævet
Adgangskode påkrævet
Luk
78 point

Magnífica de Faria Dupla Maturaçao Cachaça de Alambique

Anmeldt d. 14-05-2024 af Mads "Romhatten" Heitmann

Videoanmeldelse #182: Nej, du finder ikke ordet ”rom” på etiketten af denne flaske sprut, og dét selvom indholdet rent faktisk sagtens kan betegnes som rom. Måske er du som jeg, passioneret romnyder og ynder at dykke ned i alverdens sukkerrørsdestillater. Jeg vil betegne al spiritus lavet på en base af sukkerrør, som værende ”rom”, og dette gælder også for de brasilianske sukkerørssaftdråber, som officielt hedder cachaça. Og derfor synes jeg at det giver mening, at anmelde noget cachaça på Romhatten. For hvis du rammer det rigtige, så kan det i høj grad anbefales!

Cachaça er i sin grundstamme en geografisk bestemt romtype fra Brasilien, som kun kan/må produceres i Brasilien. Hvis du er whiskey-drikker kan du betragte det lidt ligesom bourbon whiskey; en geografisk bestemt whiskey-type som kun kan/må laves i U.S.A.

Magnífica de Faria er et lille destilleri som ligger ca. 2,5 times kørsel fra nord for Rio de Janeiro i Brasilien. Det er et af de mange små cachaça craft-destillerier som findes i Brasilien, og et destilleri som står på mål for den traditionelle og ”gamle måde” at producere cachaça på. Med et tre-trins-opdelt pot-still-anlæg producerer ejeren Raul Faria på gården ca. 100.000 liter cachaça om året, og måske endda en af landets bedste.

Deres Dupla Maturaçao-udtryk er en fire år gammel rom som først modner på det brasilianske ”ipé wood” og bagefter tre år i tidligere brugte amerikanske egetræstønder. Denne rom, eller cachaça, er lavet med vildfermenteret sukkerrørssaft og efterfølgende destilleret i et batch-destilleringssystem. Rommen er ikke tilsat sukker eller farve og tappet ved 43 % alkohol. 

Se videoen hvor vi går mere i dybden med produktet:

Duft

Næsen er ganske mild og behagelig, og byder på varm æblecider, kandiseret æble og vaniljecreme. Bagved ligger der en grøn og græsset tone og lurer.

Smag

I munden er rommen sart og balanceret med noter af syrligt slik og elegant egetræ. En helstøbt rom med fire år på fad. 

Bedømmelse

Det her er en klasse-rom som holder et højt kvalitetsniveau til en utrolig fornuftig pris. Det er også en rom som vi tidligere har kåret som årets rom på Romhatten.

Man fornemmer håndværket og det gode råmateriale. Man får bare meget for pengene her når man kigger på rommens kvaliteter; vildfermenteret sukkerrørssaft, pot still-destilleret og modnet fire år.

Den rom har, særligt til prisen, vores største anbefalinger.

Der er endnu ingen brugere der har kommenteret på dette.
Vil du være den første? Log ind her!

Brasilien
325 DKK
43%
70 cl

Sødme: 4/10
  • 0
  • 1
  • 2
  • 3
  • 4
  • 5
  • 6
  • 7
  • 8
  • 9
  • 10


Næsen er ganske mild og behagelig, og byder på varm æblecider, kandiseret æble og vaniljecreme. Bagved ligger der en grøn og græsset tone og lurer.


I munden er rommen sart og balanceret med noter af syrligt slik og elegant egetræ. En helstøbt rom med fire år på fad.

Brugerbedømmelser: 0/100 (0 stemmer)


Tilmeld dig nyhedsbrevet