Whiskyhatten.dk - Stedet for whiskyelskere
Om os
Kontakt
Log ind med facebook Login  
Opret bruger
Brugernavn eller adgangskode er forkert
Brugernavn påkrævet
Adgangskode påkrævet
Luk
Navn påkrævet
E-mail påkrævet
Adgangskode påkrævet
Luk
87 point

Rhum J.M Cuvée 1845 Agricole

Anmeldt d. 17-05-2018 af Mads "Romhatten" Heitmann

Videoanmeldelse #30: På det lille og idylliske destilleri, som går under navnet Rhum J.M, producerer man en række forskellige aftapninger i kategorien; rhum agricole. Rhum agricole er en romtype som man producerer på Martinique, og som består af 100% friskpresset sukkerrørssaft, fremfor sukkerrørsmelasse.

Rhum J.M Cuvée 1845 Agricole referer til året hvor Jean-Marie Martin (ham rommen er opkaldt efter) overtog destilleriet. Denne aftapning udkom i 2015 og fejrer derfor 170-året for overtagelsen af ejendommen.

Modningen af rommen er på minimum ti år i egetræsfade under tropisk varme.

Se videoen hvor vi går mere i dybden med produktet:

Duft

Yderst frugtigt – pærer og grønne æbler. En fantastisk duft, som er fint skåret ved 42% alkohol. God syrlighed, masser af vanilje og let krydret. Ananas, lidt gummi og sød tobak. Klassisk old school rhum agricole.

Smag

Den er meget krydret og ikke så blød som i duften. Spændende kompleksitet og alsidighed fra næse til mund. Masser af tannin, masser af frugt – en flot balance. Harmonien er i top her. På den ene side er den krydret, tør og kompleks og på den anden side er den blød, sliksyrlig og båret af tropisk frugt.

Bedømmelse

Er Martinique rommens svar på Champagne? Måske. Med denne aftapning kommer vi i hvert fald tættere på svaret. Fransk er det i hvert fald, og franskmændene kan altså et eller andet med produktion af drikkevarer.

Hvis du godt kan lide en rom med masser af krydderi, så kan vi klart anbefale denne Rhum J.M Cuvée 1845. Den er tør, krydret og meget kompleks, da den også byder på sødme og tropisk frugt.

Hvis man gerne vil smage ”den gamle stil” fra Rhum J.M, så er denne Cuvée et godt valg.

Der er endnu ingen brugere der har kommenteret på dette.
Vil du være den første? Log ind her!

Martinique
950 DKK
42%
70 cl

Sødme: 3/10
  • 0
  • 1
  • 2
  • 3
  • 4
  • 5
  • 6
  • 7
  • 8
  • 9
  • 10


God syrlighed, masser af vanilje og let krydret. Ananas, lidt gummi og sød tobak. Klassisk old school rhum agricole.


På den ene side er den krydret, tør og kompleks og på den anden side er den blød, sliksyrlig og båret af tropisk frugt.

Brugerbedømmelser: 80/100 (4 stemmer)


Tilmeld dig nyhedsbrevet