Whiskyhatten.dk - Stedet for whiskyelskere
Om os
Kontakt
Log ind med facebook Login  
Opret bruger
Brugernavn eller adgangskode er forkert
Brugernavn påkrævet
Adgangskode påkrævet
Luk
Navn påkrævet
E-mail påkrævet
Adgangskode påkrævet
Luk
80 point

Ron Malecon Añejo 25 Años

Anmeldt d. 15-06-2021 af Mads "Romhatten" Heitmann

Videoanmeldelse #141: Hvis du, lige som jeg, har drukket rom i mange år, så har du med sikkerhed allerede stiftet bekendtskab med Ron Malecon på et eller andet tidspunkt indenfor de eneste 15 år. Det er nemlig et rommærke som har været at finde i Danmark i en evighed – sådan føles det i hvert fald. Jeg husker stadig da jeg drak Malecon-rom tilbage i min spæde start som romentusiast, og jeg husker også, at jeg fandt deres 12 års udgave en anelse for tør - dengang. I dag er sagen nok en anden!

Rommen i Malecon-flaskerne stammer fra Panama, men mærket er ejet af italieneren Marco Savio, den selv samme person som også står bag Ron Malteco. Der hersker lidt usikkerhed ift. hvor Malecon-rommen er destilleret. Marco Savios hjemmeside nævner selv Don Pancho (og dermed Distilleria Las Cabras) som en samarbejdspartner, og den danske importør Østjysk Vinforsyning refererer til folkene bag Ron Abuelo, nemlig Varela Hermanos. Måske er der tale om begge destillerier? Hvem ved?

Marco Savio forelskede sig i rom på et ophold i Cuba for mange år siden, og det er sikkert også derfor at Ron Malecon har flere cubanske referencer, selvom rommen altså intet med Cuba har at gøre. Rommen opkaldt efter den kendte havnepromenade ”Malecon” i Havana, Cuba. Der står desuden på flere af flaskerne ”Metodo Tradicional Cubano”, hvilket naturligvis refererer til den ”traditionelle cubanske metode” at producere rom på, som også benyttes i Panama; sukkerrørsmelassebaseret, kontinuerligt destilleret rom, som modnes i egetræ og tilsættes lidt sukker.

I denne anmeldelse kaster vi os over Reserva-serien fra Ron Malecon, nærmere bestemt deres ”Añejo 25 Años”, som er en decideret alderserklæring skrevet på spansk, og betyder at rommen er blevet modnet i egetræ i minimum 25 år. Der findes også et 12, 15, 18 og 21 år gammelt udtryk i denne serie – dem ser vi også nærmere på i videoen herunder.

Min hydrometermåling af denne rom indikerer en sukkertilsætning på ca. 15 gram pr. liter.

Se videoen hvor vi går mere i dybden med produktet:

Duft

Rosin, dadler, karamel og chokolade – egentlig en dejlig næse som sætter forventningerne højt.

Smag

Let bitter-tanin, ikke så stor en ”eksplosion” af smagsnuancer, vanilje, karamel, lidt krydderi. Den føles udkørt ift. dens yngre 21 års bror i serien. Desværre.

Bedømmelse

… og her toppede den. Ron Malecon Añejo 25 Años er flad og føles ”træt” ift. dens yngre 21 års bror i serien. Om det er tilsætningen af lidt for meget sukker, eller om det simpelthen er den ekstremt lange fadmodning som gør det, vides ikke – måske er det en kombination? Det tror jeg.

Der er slet ingen tvivl om, at hvis du skal ud og prøve kræfter med Ron Malecon-serien, så er det deres 21 års udgave eller deres 15 års udgave du bør gå efter. Til prisen er Ron Malecon Añejo 15 Años seriens stærkeste bud. Så gå efter den i første omgang!

Ron Malecon Añejo 25 Años er ikke en dårlig rom, men den mangler energi og kompleksitet.

Ron Malecon-serien kan købes i Vinoble-butikker over hele landet.

Der er endnu ingen brugere der har kommenteret på dette.
Vil du være den første? Log ind her!

Panama
699 DKK
40%
70 cl

Sødme: 6/10
  • 0
  • 1
  • 2
  • 3
  • 4
  • 5
  • 6
  • 7
  • 8
  • 9
  • 10


Rosin, dadler, karamel og chokolade.


Vanilje, karamel, lidt krydderi - mangler energi!

Brugerbedømmelser: 80/100 (1 stemme)


Tilmeld dig nyhedsbrevet