Whiskyhatten.dk - Stedet for whiskyelskere
Om os
Kontakt
Log ind med facebook Login  
Opret bruger
Brugernavn eller adgangskode er forkert
Brugernavn påkrævet
Adgangskode påkrævet
Luk
Navn påkrævet
E-mail påkrævet
Adgangskode påkrævet
Luk
77 point

Savanna Créol Straight Rhum Blanc Agricole

Anmeldt d. 21-04-2020 af Mads "Romhatten" Heitmann

Videoanmeldelse #102: Distillerie Savanna ligger på øen Reunion i Det Indiske Ocean udfor Madagaskar. Reunion er en fransk besiddelse og ligger tæt på søsterøen Mauritius. Det er meget væsentligt for rommen der produceres på øen, at Reunion er en fransk besiddelse. Det betyder nemlig, at rommen klassificeres ligesom den rom man finder på Martinique og Guadeloupe i Caribien, som ligeledes er franske besiddelser. På disse øer har man en rækker forskellige romtyper, herunder rhum léger, rhum tradionnel, rhum agricole og rhum grand arôme. Det er sjældent, at ét destilleri producere mere end én af disse romtyper, og det er samtidig klart rhum agricole, som er standarden, men Distillerie Savanna er en af de få som producerer alle fire romtyper. Dét, og at de rent faktisk laver utrolig god rom, gør Savanna til en vildt spændende romproducent.

Savanna Créol Straight Rhum Blanc Agricole er en ikke-modnet rom, gæret på friskpresset sukkerrørssaft fra sukkerrør af typen Bois-Rouge høstet i 2018. Rommen er gæret i to dage og efterfølgende destilleret i en enkeltkolonne. Det er mere eller mindre den samme rom som udgaven på 52 %, men her får vi altså rommen tappet ved destillationsstyrke på 67,2 % - og kun i 1350 eksemplarer.

Se videoen hvor vi går mere i dybden med produktet:

Duft

Ketchup, og generelt tomat – flere fremtrædende vegetabilske noter end hos dens lillebror på 52 % alkohol.

Smag

Mynthe, lidt spids i smagen, frugtig med modent æble og frisk pære. Selvom rommen holder en meget høj alkoholprocent, så er den altså virkelig flot balanceret.

Bedømmelse

Det er en utrolig interessant rom – særligt fordi den er tappet ved destillationsstyrke. Det ses sjældent, men når det ses, så er udsigten som regel meget smuk. Og det er den også i dette tilfælde.

Savanna Créol Straight Rhum Blanc Agricole er utrolig godt håndværk, som bygger på kvalitetsfermentering og ikke mindst kvalitetsdestillering. Og det at man har været kompromisløs, og tappet rommen ved destillationsstyrke, er blot et plus. Det må siges at være en utrolig god rom, ikke mindst til prisen – faktisk SÆRLIGT til prisen.

Dejlig rhum agricole ved destillationsstyrke…

Kan købes her

Der er endnu ingen brugere der har kommenteret på dette.
Vil du være den første? Log ind her!

Reunion
500 DKK
67,2%
70 cl
Kan købes her
Sødme: 2/10
  • 0
  • 1
  • 2
  • 3
  • 4
  • 5
  • 6
  • 7
  • 8
  • 9
  • 10


Ketchup, og generelt tomat - vegetabilske noter.


Mynthe, æble og frisk pære.

Brugerbedømmelser: 0/100 (0 stemmer)


Tilmeld dig nyhedsbrevet