Whiskyhatten.dk - Stedet for whiskyelskere
Om os
Kontakt
Log ind med facebook Login  
Opret bruger
Brugernavn eller adgangskode er forkert
Brugernavn påkrævet
Adgangskode påkrævet
Luk
Navn påkrævet
E-mail påkrævet
Adgangskode påkrævet
Luk
61 point

Kraken Black Spiced Rum

Anmeldt d. 14-11-2012 af Mads "Romhatten" Heitmann

Duft

Helt klar duft af Baylie’s (ja, den irske chokolade-likør), selvfølgelig chokolade, sød romkugle- aroma. Man kan godt dufte at der er tilsat en form for smag. Rommen er tilmed sort som kaffe og måske er der endda en kaffe-nuance at spore?

Smag

Smagen er faktisk lidt flad lige ved indtag, men der går ikke længe før de forskellige smage vælter ind over én. Smagen er kraftig men afrundet og ikke kompleks på nogen måde. En meget let drikkelig rom, som nok primært bør bruges til mixing af drinks. Skulle man dog have lyst til at drikke den rent kan det sagtens lade sig give sig, den gør ingen fortræd. Den har faktisk en meget lang vanilje-eftersmag og er faktisk den bedste spiced rum jeg har smagt til dato.

Bedømmelse

Kraken Rum…ja, endnu en tegneserie-rom på linje med Captain Morgan og hvad der ellers findes i den retning. Jeg må indrømme at jeg var utrolig skeptisk, da jeg købte denne flaske. Min personlige fordom overfor rom-mærker, der bliver gennempoolet af en amerikansk markedsføringsmaskine plejer at holde stik, men ikke i dette tilfælde. Kraken Rum ejes af det amerikanske firma, Proximo Spirits og er blevet ”det nye sort” i Staterne. Produktet er, som du sikkert allerede har opfanget, opkaldt efter et mystisk søuhyre, som angiveligt skulle have angrebet sø-rejsende siden 1200-tallet. Denne myte har altså dannet grundlag for et af de hurtigst voksende rom-mærker i verden og respekt for dét. 
Jeg har endnu ikke mixet med den endnu, men betvivler ikke, at den sagtens kan være glimrende til netop det formål. Prismæssigt ligger den lige på grænsen til hvad jeg selv ville give for en mixer-rom.

Kan købes her

Der er endnu ingen brugere der har kommenteret på dette.
Vil du være den første? Log ind her!

Trinidad & Tobago
200 DKK
40%
70 cl
Kan købes her
Sødme: 9/10
  • 0
  • 1
  • 2
  • 3
  • 4
  • 5
  • 6
  • 7
  • 8
  • 9
  • 10


Duft af Baylie’s (ja, den irske chokolade-likør), selvfølgelig chokolade, sød romkugle- aroma.


Meget lang vanilje-eftersmag

Brugerbedømmelser: 79/100 (117 stemmer)


Tilmeld dig nyhedsbrevet