Whiskyhatten.dk - Stedet for whiskyelskere
Om os
Kontakt
Log ind med facebook Login  
Opret bruger
Brugernavn eller adgangskode er forkert
Brugernavn påkrævet
Adgangskode påkrævet
Luk
Navn påkrævet
E-mail påkrævet
Adgangskode påkrævet
Luk
80 point

A1710 La Perle Brute 66% Millésime 2018

Anmeldt d. 22-05-2019 af Mads "Romhatten" Heitmann

Videoanmeldelse #75: Destilleriet A1710 er det yngste og klart mindste destilleri på Martinique. De startede med at destillere rhum agricole tilbage i 2016, og har en årlig romproduktion på kun 22.000 liter. Det helt specielle ved A1710 er at de potdestillerer deres rom, frem for at bruge den klassiske enkeltkolonne, som de andre destillerier på øen. Det er altså ikke en AOC-godkendt rhum agricole, da AOC-reglerne på Martinique foreskriver at man skal benytte sig at enkeltkolonnen.

Indtil videre laver destilleriet kun hvid rom på friskpresset sukkerrørssaft. I øjeblikket tager man 20% af den samlede produktion fra til fadlagring, noget vi endnu ikke har set på markedet. Man kan dog finde fadlagrede rom under A1710-mærket, men det er ikke rom destilleret på destilleriet. Det er derimod rom som A1710 har købt fra andre destillerier og flasket under eget navn.

A1710 La Perle Brute 66% Millésime 2018 er tappet ved destillationsstyrke på 66% alkohol. Ingen nedvanding, ingen fadlagring, ingen tilsætning af noget som helst. Rom direkte fra destillationsapparatet.

Se videoen hvor vi går mere i dybden med produktet:

Duft

Det dufter af tomat, peber, hø, agurk og så har den masser af god, fed fylde. Man kan sammenligne det lidt med Clairin og Paranubes. Den har nogle af de samme elementer, men uden den vilde ”råddenskab”.

Smag

Det er enormt blødt og rundt taget 66% alkohol i betragtning. Balancen sikker lige i skabet! Det er noget af det bedste hvide rom, som vi nogensinde har smagt. Ufatteligt rundt og frugtigt, olieret og lækker fed mundfølelse. Virkelig en stor oplevelse!

Bedømmelse

Tænk at det bedste hvide rom, som produceres på Martinique, ikke er AOC-godkendt. Ha! Hvem skulle have troet det? Reglerne for AOC-rom på Martinique er ikke bestemt ud fra hvordan man nødvendigvis laver det bedste rom, men derimod hvordan man generelt laver, og har lavet rom på øen. A1710 gør tingene på en anden måde, og det giver dem plads til at skubbe til grænserne for, hvordan man laver rhum agricole på Martinique. En taktik som har vist sig at give pote. Det er godt gået af folkene bag A1710.

Nu venter vi bare på at verdens bedste rå-romdestillat bliver modent. Det tager vel mellem 10 og 20 år? Jeg har tid nok. Der er virkelig basis for noget stort her.

Der er endnu ingen brugere der har kommenteret på dette.
Vil du være den første? Log ind her!

Martinique
425 DKK
66%
50 cl

Sødme: 4/10
  • 0
  • 1
  • 2
  • 3
  • 4
  • 5
  • 6
  • 7
  • 8
  • 9
  • 10


Det dufter af tomat, peber, hø, agurk og så har den masser af god, fed fylde.


Ufatteligt rundt og frugtigt, olieret og lækker fed mundfølelse. Virkelig en stor oplevelse!

Brugerbedømmelser: 82/100 (3 stemmer)


Tilmeld dig nyhedsbrevet