Whiskyhatten.dk - Stedet for whiskyelskere
Om os
Kontakt
Log ind med facebook Login  
Opret bruger
Brugernavn eller adgangskode er forkert
Brugernavn påkrævet
Adgangskode påkrævet
Luk
Navn påkrævet
E-mail påkrævet
Adgangskode påkrævet
Luk
70 point

Providence Haitian Rum Blanc 57 % First Drops Nov. 2019

Anmeldt d. 10-11-2020 af Mads "Romhatten" Heitmann

Videoanmeldelse #115: De første dråber fra det nyåbnede, haitianske Distillerie de Port-au-Prince, er hvad vi finder i denne flaske. Haiti har de seneste år (rommæssigt) gennemgået en rivende udvikling takket være Luca Gargano fra Velier. Han har introduceret verden for Clairin (lokal haitiansk rom) og nu har han altså etableret et lille destilleri, som han driver sammen med distillery mananger Herbert Barbancourt. Michel Sajous skaffer destilleriet sukkerrør af typen Cristalline, som man efterfølgende koger ind til en sukkerrørssirup. Der er altså flere haitianske romkræfter med i dette projekt.

Det er en pure single rum (batch-destilleret rom fra ét destilleri) lavet på sukkerrørssirup.

Projektet er utrolig spændende og det vækker stor glæde hos os, at se at man i tiden åbner nye romdestillerier i Caribien. Det er en god udvikling.

Se videoen hvor vi går mere i dybden med produktet:

Duft

Det dufter godt, først og fremmest. Og det dufter også af hvad det er, nemlig en mellemting af frisk sukkerrørssaft og sukkerrørsmelasse. Rommen er ikke helt så frisk som rom lavet på sukkerrørssaft, og ej heller ikke så ”mørk” i stilen, som rom lavet på sukkerrørsmelasse. Den ligger lige midt i mellem og trækker på kvaliteter fra begge verdener.

Den dufter af yoghurt med en let syrlighed. Så er den ret ren i sit udtryk, men alligevel med lidt ”funk” over sig. Den er meget krydret og særligt præget af peber. Jordbæryoghurt er faktisk en noter som vi fandt senere efter optagelserne.

Smag

Meget fed mundfølelse med et let melasse-præg. Krydret som på duften, mørk og kompakt – og virkelig en rom som kan noget særligt. Den har en let grønlig karakter kombineret med karamel og melasse.

Bedømmelse

Det er virkelig godt at se, at der bliver åbnet nye destillerier i Caribien – det er tegn på, at rommen stadig vinder frem rundt omkring i verden. Derfor er det bl.a. superfedt at smage de første dråber fra Distillerie de Port-au-Prince.

Det er hvid rom i topklasse, ingen tvivl om det. Dog når vi ikke helt op på den allerhøjeste klinge, hvor man finder aftapninger som A1710 La Perle Brute 66% Millésime 2018, La Favorite 2018 La Digue og Paranubes Rum Oaxaca Aguardiente de Cana. Hvid rom kan godt være mere komplekst end det vi oplever i Providence Haitian Rum Blanc 57 % First Drops. Når det er sagt, at synes jeg stadig at man skylder sig selv at prøve denne haitianer, da den er helt sin egen.

Der er endnu ingen brugere der har kommenteret på dette.
Vil du være den første? Log ind her!

Haiti
499 DKK
57%
70 cl

Sødme: 4/10
  • 0
  • 1
  • 2
  • 3
  • 4
  • 5
  • 6
  • 7
  • 8
  • 9
  • 10


Yoghurt med en let syrlighed, lidt ”funk”, krydret og særligt præget af peber. Til sidst jordbæryoghurt.


Meget fed mundfølelse med et let melasse-præg. Let grønlig karakter kombineret med karamel og melasse.

Brugerbedømmelser: 70/100 (1 stemme)


Tilmeld dig nyhedsbrevet