Whiskyhatten.dk - Stedet for whiskyelskere
Om os
Kontakt
Log ind med facebook Login  
Opret bruger
Brugernavn eller adgangskode er forkert
Brugernavn påkrævet
Adgangskode påkrævet
Luk
Navn påkrævet
E-mail påkrævet
Adgangskode påkrævet
Luk
94 point

Mount Gay Rum 1703 Old Cask Selection

Anmeldt d. 13-08-2015 af Mads "Romhatten" Heitmann

Duft

I denne rom får du en frugtig aroma. Noter af blommer og pærer er det første, jeg tænker på, og jeg kan bruge lang tid bare på duften. Bag den meget friske og frugtige duft, kan man nemlig finde yderligere et lag af læder og en meget latent røget karakter. Man er heller ikke i tvivl om, at der er kedeldestillater i dette blend.

Smag

Smagsoplevelsen er en forlængelse af duften, men de frugtige noter, man finder i smagen, bliver hurtigt overdøvet af en kraftig – men dog meget harmonisk – smag af træ, læder og vanilje. I eftersmagen finder man igen de meget frugtige, men også sødmefulde, noter af blomme, pære og vanilje, som balancerer fornemt med de tørre og lidt røgede smagsindtryk af brændt egetræ og læder. Rommen er tappet med en alkoholprocent på 43, og det giver modspil til den sødme, den trods alt også har. Smuk kompleksitet!

Bedømmelse

Denne anmeldelse tager udgangspunkt i toprommen fra Mount Gay. Det er en forholdsvis ny rom i Mount Gays portefølje. For et år siden smagte jeg første gang denne gamle sag, og den har hjemsøgt mig lige siden. Den står for mig som en af de bedste rommer fra Barbados og uden sammenligning som den bedste Mount Gay rom overhovedet.

Inden vi går i dybden med selve rommen, skal du vide, at Mount Gay destilleriet er verdens ældste, stadig aktive, romdestilleri, og deres rom er en institution, ikke bare på Barbados, men på det internationale rommarked. Husets lange, glorværdige historie begynder med, at englænderen William Sandiford i starten af 1700-tallet samler en række mindre sukkerplantager til en 280 hektar stor plantage, som han kalder for Mount Gilboa. I 1747 sælger Sandifordfamilien Mount Gilboa til englænderen John Sober, som er bosiddende i England og derfor ansætter sin ven sir John Gay Alleyne til at bestyre den store plantage med tilhørende destillationsfaciliteter. Sir Alleyne er en ferm forretningsmand, og under hans kyndige hånd blomstrer plantagen. Efter hans død omdøber Soberfamilien plantagen til Mount Gay Rum Estate.

Omkring år 1900 køber forretningsmanden Aubrey Ward Mount Gay Rum Estate, og sammen med partneren John Hutson udvider han romhusets produktionskapacitet og eksport. I 1989 erhverver Rémy Cointreau Group aktiemajoriteten, og det kommer til at betyde en yderligere udvidelse af det globale distributionsnet og en cementering af det gamle rommærkes position som en af verdens mest udbredte rom.

Allerede i 1993 begyndte man at overveje at lave en super premium rom fra Mount Gay. Mount Gay XO var blevet introduceret til verdensmarkedet med succes, og den ville man gerne følge op på med en XXO-rom, men man havde på det tidspunkt ikke nok langtidslagret rom, og man var ikke interesseret i at lave en flaske i et alt for begrænset oplag. Derfor måtte man vente, til lageret af ældre rom var tilstrækkelig stort.

I 2008 tog man idéen op igen, og Allan Smith har fortalt, at markedsføringsafdelingen meget klart gav udtryk for, at det nye produkt både skulle være en typisk Mount Gay-rom, men samtidig adskille sig fra de rom, der allerede var i sortimentet. Derefter lavede man omkring 60 forskellige blends, før den rom, vi i dag kender som Mount Gay 1703 Old Cask Collection, blev udvalgt. Ifølge Allan Smith er Mount Gay 1703 et blend af rom, som har lagret mellem 10 år og 30 år, hvor andelen af 30-års-rom naturligvis er lille.

Mount Gay Rum 1703 Old Cask Selection indeholder romdestilater som strækker sig fra minimum 10 års lagring og helt op til 30 år. Mount Gay og resten af Barbados er kendt for at blende både kolonnedestilleret og pot still destilleret rom sammen i et fuldkomment blend for at skabe en helstøbt og komplet rom, og dette er naturligvis også tilfældet her. Man har efter min mening opnået et produkt, som kan konkurrere med de aller største på markedet og dette til en pris, som ikke er tårnhøj. Mount Gay 1703 Old Cask Collection får mine varmeste anbefalinger - dette er i sandhed stor, stor rom!

Skrevet af: NTiGaKLEuJt d. 09-10-2020 14:17
GkfNScDjo
Skrevet af: FoPmxsyq d. 05-11-2020 02:14
APqbCJNeTIRiv
Skrevet af: KkWYCusw d. 20-11-2020 20:16
WQONzCZJwgdvnFm
Barbados
750 DKK
43%
70 cl

Sødme: 5/10
  • 0
  • 1
  • 2
  • 3
  • 4
  • 5
  • 6
  • 7
  • 8
  • 9
  • 10


Masser af blomme og pære samt et lag af læder og en meget latent røget karakter.


Træ, læder men også sødmefulde noter af blomme, pære og vanilje.

Brugerbedømmelser: 84/100 (23 stemmer)


Tilmeld dig nyhedsbrevet