Whiskyhatten.dk - Stedet for whiskyelskere
Om os
Kontakt
Log ind med facebook Login  
Opret bruger
Brugernavn eller adgangskode er forkert
Brugernavn påkrævet
Adgangskode påkrævet
Luk
Navn påkrævet
E-mail påkrævet
Adgangskode påkrævet
Luk
93 point

Plantation Rum St. Lucia Vintage 2003

Anmeldt d. 30-12-2014 af Mads "Romhatten" Heitmann

Duft

Masser af medium tør frugt, banan, frisk græs, lidt muskatnød, solbær og en god del peber. Godt med pot still uden at være virkelig læderholdig, men med en olieret karakter.

Smag

Fremtrædende gummi, med noter af abrikos og mandel. Det er en forholdsvis sød rom, som alligevel kræver noget af nyderen. Smagen er ubalanceret. Den stikker i alle mulige retninger, som om den ikke helt ved, hvad den vil. Det er som regel ikke et tegn på kvalitet, men her fungerer det overraskende godt, det virker til, at alle de mange afstikkere spiller sammen og ophøjer denne rom til noget exceptionelt. En hate it or love it rom - jeg er en lover.

Bedømmelse

Mit første møde med denne 11 år gamle rom fra St. Lucia var intet mindre end kærlighed ved første blik. Jeg har altid været fan af Plantation Rum og deres mange forskellige aftapninger, men netop på denne aftapning følte jeg mig for første gang helt og aldeles hjemme.

St. Lucia er kendt for at have mange forskellige destilleringsapparater, som de kan bruge i deres produktion af rom. Der er både pot still samt kontinuerlige apparater, som de kan gøre brug af. Resultatet af denne St. Lucia rom, som indeholder 100% pot still rom er intet mindre end fantastisk. Rommen har lagret 5 år i brugte bourbon-tønder, under tropiske forhold på St. Lucia i Caribien, hvorefter den er blevet transporteret i bedste Plantation-stil til Frankrig for yderligere lagring på franske egetræsfade.

Dette enestående resultat er opnået gennem et samarbejde mellem to gode venner, nemlig Alexander Gabriel og Laurie Bernard. Alexander, som er master blender hos Plantation måtte desværre færdiggøre projektet på egen hånd, da Laurie Bernard, tidligere direktør hos St. Lucia Distillers afgik ved døden i 2012. Men nu kan Alexander heldigvis præsentere en flaske, der indeholder deres venskab og en delt passion for rom - en flaske dedikeret til Laurie.

Jeg kan på det kraftigste anbefale denne flaske. Personligt synes jeg, at det er noget af det mest spændende Plantation er kommet med i mange år, og jeg føler ligeledes, at det er noget af det mest interessante på rommarkedet lige nu. St. Lucia Vintage 2003 er på en eller anden måde lidt klassens frække dreng. Ufin i kanterne, men alligevel helvedes charmerende! Den er ubalanceret, som om de har begået en fejl: “I think I died in that accident, cause this must be heaven.”

Skrevet af: Jonas the rum-man d. 27-04-2016 10:10

Wow...! Ved ikk hvad jeg skal sige om denne rom, men den er virkelig kraftig på den gode måde. Anmeldelsen rammer spot on. Smagen går simpelthen alle veje.

Har en rigtig behagelig eftersmag.

Skrevet af: Anders K. d. 21-12-2016 14:24

Hej

Er 2004 udgaven lige så god som 2003?

Så kunne den nemlig måske være julegave idé. :)

Skrevet af: Mads Heitmann d. 22-12-2016 14:46

Hej Anders

Det vil jeg mene, ja! :) 

Skrevet af: sciipiio d. 11-01-2017 21:04

Er smagsløgene indstillet på overraskelser er det en fornøjelse at drikke denne (2004). Første gang jeg traf bekendtskab med den var jeg ikke imponeret, men anden gang var det en stor fornøjelse. Den udfordrer og er så langt fra mainstream rom som tænkes kan. Næppe god som begynder rom men en fin kandidat når sanserne skal udfordres.

Skrevet af: Daniel Jørgensen d. 14-01-2017 14:17

Så kan jeg jo passende spørge om du ved noget om 2005 udgaven er ligeså god som 2003 udgaven ? 2003 udgaven er efterhånden umulig at støve op :-)

Skrevet af: sciipiio d. 26-01-2017 14:30

2003 udgaven kan handles ved fleggaard i Harrislee. Og jeg henter et par flasker i weekenden :o) 

Skrevet af: RoMads d. 18-12-2018 06:03

Her egetræsfade er i Frankrig indeholdt noget før de blev brugt til denne rom? Er der desuden nogen information om additiver.

Mvh. Mads

St. Lucia
450 DKK
43%
70 cl

Sødme: 6/10
  • 0
  • 1
  • 2
  • 3
  • 4
  • 5
  • 6
  • 7
  • 8
  • 9
  • 10


Tør frugt, banan, frisk græs, lidt muskatnød, solbær og en god del peber.


Fremtrædende gummi, med noter af abrikos og mandel.

Brugerbedømmelser: 85/100 (64 stemmer)


Tilmeld dig nyhedsbrevet