Whiskyhatten.dk - Stedet for whiskyelskere
Om os
Kontakt
Log ind med facebook Login  
Opret bruger
Brugernavn eller adgangskode er forkert
Brugernavn påkrævet
Adgangskode påkrævet
Luk
Navn påkrævet
E-mail påkrævet
Adgangskode påkrævet
Luk
85 point

Plantation Rum Fiji Vintage 2009

Anmeldt d. 24-07-2018 af Mads "Romhatten" Heitmann

Videoanmeldelse #41: Plantations Vintage Collection udvides nu med en ni år gammel rom fra South Pacific Distillery, Fiji. South Pacific Distillery har med et par stærke aftapninger fanget vores opmærksomhed, med en potent og flot fyldig pot still rom-stil. Det er et destilleri som vi forhåbentligt kan forvente os meget af i fremtiden.

Den nye vintage-aftapning fra Plantation Rum er en melasse-baseret rom, som har fermenteret i 4-5 dage. Blendet består af rom både fra destilleriets pot-still og deres column-still. Den er blevet destilleret tilbage i 2009, hvorefter den har lagret i Fijis tropiske klima i syv år. Efter syv år på ex-bourbon-fade i troperne, er rommen i klassisk Plantaiton-stil blevet fragtet til Frankrig, hvor den har tilbragt to år på ex-ferrand-cognac-fade. Rommen har et kongener-niveau på i alt 300 g/hL AA, og er helt usædvanligt for Plantation Rum ikke tilsat sukker.

Se videoen hvor vi går mere i dybden med produktet:

Duft

Den er relativt tung i næsen, hvilket kongener-niveauet også fortæller os. Den minder lidt om rom fra Guyana, specielt Plantations egen Guyana 2005. Den er frugtig, potent med flot syrlighed og krydderi. Den har lidt af det hele i næsen. Den udvikler sig og bliver frisk i duften med fx moden pære og syrligt æble. Flot og dyb næse.

Smag

Den har meget brændt egetræ i smagen. Mundfølelsen er pænt olieret og byder på flotte krydderier i eftersmagen. En lækker spice-bombe. Vi mangler måske lidt flere lag i smagen, men ellers er det en rigtig pæn og lækker rom. Meget velsmagende.

Bedømmelse

Endnu engang imponerer øen Fiji med dens rom. Det ér en ø der bliver større og større rent rommæssigt, og det er sådan noget der gør det sjovt at blive ved med at drikke rom. Vi har ingen forventninger til noget som dette, da vi endnu ikke kender rommen fra Fiji særlig godt. South Pacific Distillery er bestemt et destilleri som er værd at holde øje med i fremtiden. Der kommer noget fantastisk rom fra den lille ø midt i Stillehavet, og Plantation Rum Fiji Vintage 2009 er ingen undtagelse - det er et godt gedigent glas sprut.

Der er endnu ingen brugere der har kommenteret på dette.
Vil du være den første? Log ind her!

Fiji
499 DKK
44,8%
70 cl

Sødme: 3/10
  • 0
  • 1
  • 2
  • 3
  • 4
  • 5
  • 6
  • 7
  • 8
  • 9
  • 10


Den er frugtig, potent med flot syrlighed og krydderi. Den udvikler sig og bliver frisk i duften med fx moden pære og syrligt æble. Flot og dyb næse.


Den har meget brændt egetræ i smagen. Mundfølelsen er pænt olieret og byder på flotte krydderier i eftersmagen.

Brugerbedømmelser: 88/100 (6 stemmer)


Tilmeld dig nyhedsbrevet