Whiskyhatten.dk - Stedet for whiskyelskere
Om os
Kontakt
Log ind med facebook Login  
Opret bruger
Brugernavn eller adgangskode er forkert
Brugernavn påkrævet
Adgangskode påkrævet
Luk
Navn påkrævet
E-mail påkrævet
Adgangskode påkrævet
Luk
95 point

El Dorado Rum Enmore 1993

Anmeldt d. 31-01-2016 af Mads "Romhatten" Heitmann

Duft

Kirsebærsauce er det første, der rammer mig, og endnu engang er jeg i julestemning. Fantastisk! Det er et voldsomt aromatisk glas rom, og det minder mig en smule om den oplevelse, jeg havde med Velier Enmore 1995. Det her rom dufter klasse!

Modne frugter såsom ananas og fersken vælter op af glasset, og sjældent har en rom for mig duftet så indbydende som denne. Egetræsnoterne, som bestemt er tilstedeværende efter 21 år på fad i Guyana, overtager ikke rommen, men harmonerer smukt sammen med frugterne.

I aromaen finder jeg også en friskhed, som jeg ikke kan bestemme 100 %, men hvis jeg siger en blanding af ingefær, citrus og mynte, så ved du måske, hvad jeg mener.

Smag

Smagen er flot balanceret med den (relativt) lave alkoholprocent. De høje egetræstoner (som ikke er lakagtige overhovedet) spiller flot sammen med kanel, nelliker og sort peber. En medium bodied og frugtig (modne blommer, fersken ect.) rom med masser at byde på! Eftersmagen er dejlig og behagelig, ikke så kraftfuld som de to foregående (Versailles 2002 og Port Mourant 1999), men mere balanceret.

Bedømmelse

Endelig blev det til en anmeldelse af alderspræsidenten i Rare Collection-serien fra El Dorado Rum. Vi har her klart mest alder på og samtidig klart mindst alkohol.

Mit forhold til Enmore er meget delt. Enten så elsker jeg det og kan ikke få nok af det, eller også finder jeg det gabende kedeligt. I dette tilfælde kan jeg ikke få nok af det! De tropisk fuldlagrede Enmore-aftapninger er eminente og sprængfarligt fyldte med indtryk, hvor de Enmore aftapninger, som er flasket af uafhængige aftappere, som ikke har haft adgang til DDLs lagerhaller, har været lettere og mere elegante - og lidt kedelige.

Enmore er navnet på et destilleringsapparat, som i dag står på Diamond Distillery. Førhen stod dette kontinuerlige destilleringsapparat på nabosukkerrørsplantagen Enmore ca. 35 km fra Diamond Distillery. Enmore har eksisteret siden 1880’erne og producerer stadig sukker, men dets destilleringsapparater blev flyttet omkring 2000 til Georgetown, Guyana, hvor Demerara Distillers har romproduktion.

Rommen fra Enmore er et af hovedkomponenterne i El Dorado 21 Demerara Rum...

Hvis man er nybegynder indenfor full proof rom, så er dette måske det bedste bud ud af de tre, men for mig er Port Mourant 1999 kongen af de tre aftapninger.

Anmeldelsen af Enmore 1993 af også den sidste i rækken af de nye single still udgaver fra El Dorado. Den samlede konklusion på de tre aftapninger er; Uovertruffen god rom!
Når det er sagt, så må jeg kommentere på prisen. Den er for høj efter min mening. For mig at se, så ligger detailpriserne ca. 500,- DKK over det de burde. En typisk aftapning fra Velier lå back in the days med et gennemsnit på 1200-1300,- DKK, så med dette i tankerne så er der naturligvis en skævvridning ift. prisen.

Noget andet jeg har studset over er de respektive lagringsperioder. Alle aftapninger stemmer overens med 12, 15 og 21 år, som også er alderen på deres forskellige rom i standardserie. Det samme er de stills de kommer fra. Fx er rommen fra Port Mourant hovedkomponent i deres 15 års El Dorado, og sjovt nok er det også alderen på deres single still udgave. Det samme er gældende for de to andre aftapninger - det er helt sikkert ikke et tilfælde.

Hvis rygterne taler sandt, så skulle der komme et par nye aftapninger i Rare Collection-serien hvert år, og jeg håber derfor at de seneste blot var en blød opstart ift. kreativitet. Jeg vil gerne se noget mere “sindssygt” og “ud af boksen” fremadrettet, som ikke nødvendigvis er med til at understøtte salget af deres standardaftapninger, ligesom de seneste. DDL må have en masse sjove og interessante fade på lager, som bare venter på at blive flasket!

Jeg kan næsten ikke vente til der kommer nye aftapninger i Rare Collection-serien.

Der er endnu ingen brugere der har kommenteret på dette.
Vil du være den første? Log ind her!

Guyana
2095 DKK
56,5%
70 cl

Sødme: 2/10
  • 0
  • 1
  • 2
  • 3
  • 4
  • 5
  • 6
  • 7
  • 8
  • 9
  • 10


Kirsebærsauce, ananas og fersken, egetræ samt ingefær, citrus og mynte.


Høje egetræsnoter, kanel, nelliker, sort peber, modne blommer og fersken.

Brugerbedømmelser: 91/100 (21 stemmer)


Tilmeld dig nyhedsbrevet