Whiskyhatten.dk - Stedet for whiskyelskere
Om os
Kontakt
Log ind med facebook Login  
Opret bruger
Brugernavn eller adgangskode er forkert
Brugernavn påkrævet
Adgangskode påkrævet
Luk
Navn påkrævet
E-mail påkrævet
Adgangskode påkrævet
Luk
92 point

Ekte Rum No. 2 Jamaica Monymusk 12 Years Old

Anmeldt d. 03-05-2016 af Mads "Romhatten" Heitmann

Duft

Flot højesternæse! Lidt mere afdæmpet end fx Silver Seal Hampden ift. esterindholdet. Når det er sagt, så er den alligevel kraftig på overmoden banan, læder og vådt gummi. Disse jamaicanske rom er bare fantastiske. Jeg kan sidde i timevis og udforske duften.

Smag

BANG! Der er smæk på de 60 % alkohol. Alkoholen er intensiv fra start, og først efter fem-ti sekunder begynder den at falde til ro, og frem kommer et hav af smagsnuancer. Frugtigheden er i top. Det vælter frem med frugter, så som banan, grønt æble og blomme.

Man kan godt mærke, at rommen stadig er ung - ikke at det gør noget - men alkoholen er måske ikke helt velintegreret endnu. Den kan i hvert fald godt tåle et par dråber vand eller fem. Faktisk synes jeg, at det gør den bedre, og det er jo det bedste ved rom, der er tappet ved fadstyrke - man kan altid selv vande ned, men du kan aldrig gå den anden vej, hvis producenten selv har vandet rommen ned til 40 % alkohol.

Bedømmelse

Ekte Rum er et dansk rommærke udviklet af Daniel Nunez Bascunan og Østjysk Vinforsyning (ØV). ØV står bag Vinoble-kæden, hvis butikker du med sikkerhed før har handlet i - der findes ca. 30 Vinoble-butikker i Danmark. ØV er distribueringskanalen bag dette rombrand og Daniel Nunez er idémanden. Måske kender du Daniel fra Rum Club i København. Rum Club var Danmarks største rombar med over 400 forskellige rom på kortet, men de måtte desværre lukke i starten af 2016.

Til at starte med hed dette rommærke “Rum Club Rum” opkaldt efter baren i Studiestræde, men man måtte ændre navnet til “Ekte Rum”. Ekte Rum er også et bedre navn, så alt er godt!

I serien af Ekte Rum finder du fem standard blends, som alle ligger mellem godt 200 kr. og op til 500 kr. I denne serie er specielt deres PUNGENT & GEEKY anbefalelsesværdig. Udover Ektes standardblends findes også en serie af single cask rom. I denne serie af enkeltfadsaftapninger, som indeholder seks udgaver herunder rom fra Jamaica, Guyana, Panama og Nicaragua, har jeg udvalgt denne rom fra Monymusk på Jamaica til anmeldelse. Den er enestående.

I dag produceres rommen, som sælges under navnet Monymusk, på Clarendon Distillery, Jamaica. Størstedelen af den rom, som produceres på Clarendon (omkring 90 %) bruges af Diageo – dette indgår bl.a. i Captain Morgan og Myers Rum. En lille del af den rom, som produceres på Clarendon bliver dog på Jamaica og lagres på det tidligere Innswood Distillery, som i dag kun fungerer som lager og blendinghus for Monymusk-brandet. Rommen, som kommer ud herfra, sælges som “Monymusk Plantation Rum”. Monymusk fungerer iøvrigt stadig som sukkerfabrik.

Da dette er en single cask rom, findes der kun 270 flasker på 0,5 liter tappet ved en alkoholprocent på 60 - direkte fra fadet.

Vi har fået en dansk single cask-aftapper, og det mener jeg, da bestemt vi skal støtte op om. Mine varmeste anbefalinger går ud til denne aftapning, hvor jeg, inden for denne serie, mener, at du får mest for pengene. Skøn rom for de erfarne romdrikkere!

Der er endnu ingen brugere der har kommenteret på dette.
Vil du være den første? Log ind her!

Jamaica
999 DKK
60%
50 cl

Sødme: 3/10
  • 0
  • 1
  • 2
  • 3
  • 4
  • 5
  • 6
  • 7
  • 8
  • 9
  • 10


Moden banan, læder og vådt gummi.


Banan, grønt æble og blomme.

Brugerbedømmelser: 83/100 (22 stemmer)


Tilmeld dig nyhedsbrevet