Whiskyhatten.dk - Stedet for whiskyelskere
Om os
Kontakt
Log ind med facebook Login  
Opret bruger
Brugernavn eller adgangskode er forkert
Brugernavn påkrævet
Adgangskode påkrævet
Luk
Navn påkrævet
E-mail påkrævet
Adgangskode påkrævet
Luk
79 point

Savanna HERR 57 High Ester Reunion Rum

Anmeldt d. 21-04-2020 af Mads "Romhatten" Heitmann

Videoanmeldelse #104: Distillerie Savanna ligger på øen Reunion i Det Indiske Ocean udfor Madagaskar. Reunion er en fransk besiddelse og ligger tæt på søsterøen Mauritius. Det er meget væsentligt for rommen der produceres på øen, at Reunion er en fransk besiddelse. Det betyder nemlig, at rommen klassificeres ligesom den rom man finder på Martinique og Guadeloupe i Caribien, som ligeledes er franske besiddelser. På disse øer har man en rækker forskellige romtyper, herunder rhum léger, rhum tradionnel, rhum agricole og rhum grand arôme. Det er sjældent, at ét destilleri producere mere end én af disse romtyper, og det er samtidig klart rhum agricole, som er standarden, men Distillerie Savanna er en af de få som producerer alle fire romtyper. Dét, og at de rent faktisk laver utrolig god rom, gør Savanna til en vildt spændende romproducent.

Savanna HERR 57 High Ester Réunion Rum er en ikke-modnet rom, gæret på melasse. Rommen er gæret i 11 dage og efterfølgende destilleret på destilleriets batch-destilleringsapparat. Rommen er tappet ved 57 % alkohol og findes kun i 2400 eksemplarer. High Ester Réunion Rum er Savanna’s eget lille projekt, og destilleres altid på destilleriets batch-destilleringsapparat. Denne rom har et esterindhold på 423,4 g/hL AA, hvilket ikke er så høj – i rommen findes dog en meget høj koncentration af den specifikke esterforbindelse som hedder ethylacetat.

Se videoen hvor vi går mere i dybden med produktet:

Duft

Sodavandsis, særligt champagnebrus! Det er helt utroligt, det her. Den dufter af søde, kandiserede frugter og en lille smule af plastisk. Der er noget syntetisk over den – men på den god måde. Det er en utrolig duft.

Smag

Det smager crazy! Det er blødt og rundt, og det minder os om flødeisen Solero – vaniljeis overtrukket med en sukkerholdig appelsinsjakke. Det er ganske særligt. Det smager HERRe godt. Det er svært at definere smagen, da den er ret ny for os. Man finder ikke denne smag hos nogen anden romproducent – den er helt særlig for Savanna.

Bedømmelse

Det er et meget besynderligt glas rom. Det er så besynderligt, at man tænker: ”Er det her overhovedet rom?” Det smager nærmest syntetisk eller ”tilsat” på en eller anden måde - men det er samtidig utrolig spændende at smage, og ikke mindst meget, meget velsmagende.

Dette er en af de bedste hvide rom, som vi har stiftet bekendtskab med på Romhatten.dk – vi elsker high ester Réunion rum fra Distillerie Savanna!

Drik Savanna HERR 57 High Ester Réunion Rum rent og brug den samtidig i cocktails, men pas på! Du skal ikke bruge mere end 0,5 cL af denne rom i dine cocktails, og altid kun bruge den som supplement til en anden rom eller spiritustype. Den er så kraftig i sin smagsprofil, at den overtager din cocktail, hvis du fx bruger 4 cL af den.

Enestående rom fra Reunion!

Der er endnu ingen brugere der har kommenteret på dette.
Vil du være den første? Log ind her!

Reunion
530 DKK
57%
70 cl

Sødme: 5/10
  • 0
  • 1
  • 2
  • 3
  • 4
  • 5
  • 6
  • 7
  • 8
  • 9
  • 10


Champagnebrus, kandiserede frugter og en lille smule af plastisk.


Flødeisen Solero – vaniljeis overtrukket med en sukkerholdig appelsinsjakke.

Brugerbedømmelser: 83/100 (3 stemmer)


Tilmeld dig nyhedsbrevet