Whiskyhatten.dk - Stedet for whiskyelskere
Om os
Kontakt
Log ind med facebook Login  
Opret bruger
Brugernavn eller adgangskode er forkert
Brugernavn påkrævet
Adgangskode påkrævet
Luk
Navn påkrævet
E-mail påkrævet
Adgangskode påkrævet
Luk
97 point

Velier Hampden 2010 HLCF 6 Years Old Rum

Anmeldt d. 22-02-2017 af Mads "Romhatten" Heitmann

Duft

Syrlige bananbolsjer fra BonBon Losseplads. Voks og god dansk honning. Bananasplit - ja, desserten! En af de bedste næser i hele romverdenen - hands down!

Smag

En kraftig smag med et stort alkohol-kick, naturligvis. Vi snakker jo fadstyrkerom her, og det er på 68,5 % alkohol. Rommen kan tåle meget vand, men er på samme tid også drikbar ved den tappede styrke. Igen i smagen er honning utroligt fremtrædende, som på duften.

Jeg er forbløffet over, hvor velintegreret den høje alkohol er i denne aftapning!

Mine damer og herrer, dette er førsteklassesrom!

Enestående.

Bedømmelse

Først lidt baggrund for rommen, da det er min allerførste direkte anmeldelse af en aftapning fra italienske Velier.

Velier er et firma, som både distribuerer og aftapper rom. Firmaet er ført an af Luca Gargano og har i mange år været berygtet for deres ekstraordinære høje standard, når det kommer til egne romaftapninger. Man kan vist godt tillade sig at sige, at Luca Gargano har næse for at finde de bedste rom i verden. Vi har altså her at gøre med en mand, som har introduceret Europa for tropisklagret, fadstyrke Caroni og single-still Demerara-rom, og derfor er forventningerne også tårnhøje til den seneste serie af rom fra Luca. Serien hedder “Habitation Velier - House of Pure Single Rums”. Serien indeholder seks forskellige udtryk fra forskellige destillerier, og alle er i kategorien “Pure Single Rum”.

“Hvad er Pure Single Rum?” tænker du måske… Jo, det er såmænd den øverste kategori indenfor Lucas egen klassificering af rom. Ligesom hvad Single Malt Whisky er for den skotske whiskyindustri. For at være en “Pure Single Rum” skal rommen være destilleret på et kedeldestilleringsapparat og komme fra samme producent. Pure = 100 % batch still. Single = Only from one single distillery.

Herunder kan du se
Luca Garganos romklassificering:

Pure Single Rum
- 100 % Batch (POT) Still Distillation

Single Blended Rum
- Blend of Traditional Column and Pot Still

Traditional Rum
- Traditional Column Still Distillation

Rum
- Modern / Industrial Multi-Column Distillation

Nu til selve rommen som er ret unik i sig selv, da det er den første aftapning af Hampden, som rent faktisk er 100 % lagret på Hampden Estate, Jamaica. På de seks år, hvor rommen har ligget til modning hos Hampden Estate er der gået hele 40 % af fadets indhold til fordampning.

Rommen er destilleret på et forsyths pot still, som står på Hampden Distillery, og er det man kalder high ester rum … altså en meget, meget smagstung rom! På flasken står der “HLCF” og dette “marque” refererer til et esterindhold i rommen på mellem 500-600 forskellige estere.

På etiketten står der også “Sugar free” … det forklarer lidt sig selv, men jeg synes det er fedt, at man har valgt at skrive det på labelen.

Velier Hampden 2010 Hlfc 6 Years Old Rum 6

Jeg må bare konstatere, at jeg er godt gammeldags forelsket … Men jeg er også overrasket! Hvordan kan en seks år gammel rom lammetæve 10-20 år ældre aftapninger? Min konklusion må være, at denne aftapning er et eminent eksempel på, at rom ikke behøver at være ældgammelt for at være delikat som bare fanden! Det der skal til er helt simpelt en god og lang gæring, en destillering som bibeholder en masse smag i destillatet samt en lille håndfuld år på et ordentligt egetræsfad, i troperne.

Velier Hampden 2010 HLCF 6 Years Old Rum er en ekstraordinær rom med usammenligneligt gode træk og som er af en kaliber, der sjældent ses.

Seriøst god hostesaft!

Der er endnu ingen brugere der har kommenteret på dette.
Vil du være den første? Log ind her!

Jamaica
999 DKK
68,5%
70 cl

Sødme: 5/10
  • 0
  • 1
  • 2
  • 3
  • 4
  • 5
  • 6
  • 7
  • 8
  • 9
  • 10


Syrlige bananbolsjer fra BonBon Losseplads. Voks og god dansk honning. Bananasplit - ja, desserten!


Bananbolsjer, estertung og masser af honning. Velintegreret alkohol på trods af den høje alkoholprocent!

Brugerbedømmelser: 97/100 (27 stemmer)
  • 0
  • 10
  • 20
  • 30
  • 40
  • 50
  • 60
  • 70
  • 80
  • 90
  • 100


Tilmeld dig nyhedsbrevet