Whiskyhatten.dk - Stedet for whiskyelskere
Om os
Kontakt
Log ind med facebook Login  
Opret bruger
Brugernavn eller adgangskode er forkert
Brugernavn påkrævet
Adgangskode påkrævet
Luk
Navn påkrævet
E-mail påkrævet
Adgangskode påkrævet
Luk
93 point

Clément Single Homage to Philip

Anmeldt d. 23-03-2019 af Mads "Romhatten" Heitmann

Videoanmeldelse #66: ”Homage to Philip” er en af tre rom i 2. udgivelse af Rhum Clément single cask aftapninger specielt tappet til det danske marked. For et par år siden fik vi tre fade til Danmark, og nu er tiden så kommet til endnu en sending.

Clément er et rommærke, som laver klassisk AOC rhum agricole på Martinique, noget som vi holder meget af at drikke. I lang de fleste tilfælde holder AOC rhum agricole fra Martinique et utrolig højt niveau.

Normalt er Clément single cask aftapningerne tappet ved fadstyrke, og dette er da heller ingen undtagelse. I dette tilfælde er alkoholprocenten oppe på flotte 52,9%. Ikke tårnhøjt, men godt deroppe af.

Clément Single Cask Homage to Philip er en gammel rom, faktisk er den lagret hele 16 år og 8 måneder, under tropiske forhold hvilket giver en utrolig kompleksitet. Det er en meget gammel og moden rom, vi har i glasset her.

”Homage to Philip” betyder ”Hyldest til Philipe”. Philip Gillier er export manager ved bl.a. Rhum Clément, og det er med sikkerhed folkene hos den danske importør Juuls Engros, som har valgt at navngive fadet dette.

Se videoen hvor vi går mere i dybden med produktet:

Duft

Godt med fad på duften, og en lille smule frugtighed bagerst. Der er også karamel, brændt egetræ og let mynte. Fadet er noget mere til stede i dette glas end hos søsterfadet ”Joie de Vivre”. Det klæder profilen og giver oplevelsen en ekstra dimension.

Smag

Godt med alkohol og masser af smagskoncentration. Pebermynte-elementer som man også kender fra nogle af de bedre aftapninger fra Caroni Distillery. Den er nødet, men har også stadigvæk en god ”bær” syrlighed.

Bedømmelse

Fremragende rom! Den er meget mere intensiv end ”Joie de Vivre”, både grundet den højere alkoholprocent men med sikkerhed også på grund af fadfornemmelsen. Fadet spiller en større rolle heri, og det er godt. Ca. 900 kr. for en halv liter rom i absolut verdensklasse. Det er faktisk utroligt hvad man kan få for så relativt få penge. Når man tænker over det. Det er næsten 17 år gammelt. Med en tropisk fordampningsprocent på omkring 6-8% årligt, så må det siges at være et kup. Tropisk lagret spiritus er noget helt specielt…

Der er endnu ingen brugere der har kommenteret på dette.
Vil du være den første? Log ind her!

Martinique
899 DKK
52,9%
50 cl

Sødme: 5/10
  • 0
  • 1
  • 2
  • 3
  • 4
  • 5
  • 6
  • 7
  • 8
  • 9
  • 10


Karamel, brændt egetræ og let mynte.


Pebermynte, nødet og bær.

Brugerbedømmelser: 82/100 (11 stemmer)


Tilmeld dig nyhedsbrevet