Whiskyhatten.dk - Stedet for whiskyelskere
Om os
Kontakt
Log ind med facebook Login  
Opret bruger
Brugernavn eller adgangskode er forkert
Brugernavn påkrævet
Adgangskode påkrævet
Luk
Navn påkrævet
E-mail påkrævet
Adgangskode påkrævet
Luk
86 point

Rhum Rhum Liberation 2015 Integral

Anmeldt d. 17-05-2018 af Mads "Romhatten" Heitmann

Videoanmeldelse #31: Pure Single Rhum Agricole tappet ved fadstyrke – lyder det ikke lovende? Bestemt. Læs mere om Gargano Rum Classification her, for at forstå hvad ”pure single rum” betyder.

Rhum Rhum er et relativt nyt rommærke som bliver produceret på Marie-Galante, Guadeloupe. I midten af 00’erne installerer Luca Gargano fra Velier et pot still apparat hos Destillerie Bielle, og Rhum Rhum fødes få år senere. Destillatøren bag rommen hedder Gianni Capovilla.

Rommen er frigivet i 2015 og er en af to versioner, hvor alkoholprocenten er den eneste forskel. Integral-versionerne på disse Rhum Rhum-aftapninger er fadstyrkeudgaver, og de almindelige er tappet ved 45%.

Rhum Rhum 2015 er gæret på friskpresset sukkerrørssaft, modnet i seks år på brugte vinfade fra Frankrig, og så er den som sagt tappet ved fadstyrke.

Se videoen hvor vi går mere i dybden med produktet:

Duft

En frisk og voldsomt stikkende alkohol. Klassisk rom fra Marie-Galante - lakrids, spiciness, nedfaldsfrugt, overmodnet blomme og en anelse julekrydderier. Dejlig duft omend lidt kraftig på alkoholen!

Smag

Den er meget stærk på alkoholen og vi noterer os en klar ubalance. Den mangler integration på dens alkohol-liberation.

Rommen er kanonkrydret, olieret og så minder den os en anelse om rom fra Caroni. Varm asfalt noterer vi os også. Men alkoholen er for høj, og den bærer ikke fadstyrken udpræget flot.

Bedømmelse

Det er en skøn rom, ingen tvivl om det! Den er kompleks, den har stort potentiale og så er den meget charmerende. Men den er alt andet end harmonisk og balanceret. Der er simpelthen for meget alkohol. Som faste læsere på bloggen vil vide, så er vi meget store tilhængere af rom tappet ved fadstyrke, da det kan give mulighed for en smagsmæssig eksplosion. Men fadstyrkerom behøver ikke altid at få os op at flyve – dette fejler primært når integrationen af alkoholen ikke er der, og det er Rhum Rhum Liberation 2015 Integral på 58,4% alkohol et godt eksempel på.

Dårlig rom? På ingen måde. Det er stor rom, men lander på ”kun” 86 points pga. manglende alkohol integration. Smagen kan simpelthen ikke bære den høje alkohol.

Der er endnu ingen brugere der har kommenteret på dette.
Vil du være den første? Log ind her!

Marie-Galante
1100 DKK
58,4%
70 cl

Sødme: 1/10
  • 0
  • 1
  • 2
  • 3
  • 4
  • 5
  • 6
  • 7
  • 8
  • 9
  • 10




Brugerbedømmelser: 83/100 (5 stemmer)


Tilmeld dig nyhedsbrevet