Whiskyhatten.dk - Stedet for whiskyelskere
Om os
Kontakt
Log ind med facebook Login  
Opret bruger
Brugernavn eller adgangskode er forkert
Brugernavn påkrævet
Adgangskode påkrævet
Luk
Navn påkrævet
E-mail påkrævet
Adgangskode påkrævet
Luk
95 point

Puntacana Club XOX 50 Aniversario

Anmeldt d. 03-12-2013 af Mads "Romhatten" Heitmann

Duft

Denne rom har en utrolig dyb, tyk og sødmefyldt duft. Duften stemmer 100 procent overens med farven, som er utrolig mørk. Faktisk er den meget, meget mørkerød og alene dét sender mig nogle signaler. Disse signaler bliver, som sagt, ikke gjort til skamme. Duften er præget af modnet frugt, måske lidt vanilje, sødlig tobak og en spidsfindig røget aroma, der kun lige stikker hovedet frem og siger hej. Det er en fantastisk duftoplevelse, man er vidne til her. Man kan sidde længe med næsen begravet i glasset og lede efter nye lag i de forskellige dufte – det eneste problem er, at duften er så overdrevet delikat, at man ikke kan lade være med at drikke efter kun ganske kort tid.

Smag

Jeg er meget tilfreds. Min mund er helt oppe at køre. Den opfylder alle mine forventninger. Den umiddelbare smag er meget sød og imødekommende men alligevel kraftfuld. Smagen åbner sig med en lækker flødekaramel, mere eller mindre som forventet. Der kommer dog en lille krølle på halen i form af noget tørhed længere inde i smagsoplevelsen. Det kan jeg egentligt ret godt lide, da det er med til at give en fin balance imellem sød og tør. Det er en utrolig sød rom, men den bliver på intet tidspunkt vammel i smagen, og det er med sikkerhed på grund af tørken. Det er bestemt ikke en overdrevet tørke, men blot et lille hint af noget blomsteragtigt, der spiller sammen med den tunge frugtsødme.

Bedømmelse

Dette skal ikke forveksles med en 50 år gammel rom. Den hylder udelukkende 50 året for producentens emigrering til Den Dominikanske Republik fra Cuba. Det er altså en jubilæumsrom. Når det så er sagt, er det til gengæld en meget, meget gammel rom selvom den ikke er 50 år. Ifølge importøren er rommen lagret fra 25 til 30 år på solera-metoden, ligesom Ron Quorhum 30 Aniversario. Når solera-lagringen er overstået, bliver rommen tappet af systemet og over på portvinsfade fra Graham´s. Her får den lov at ligge imellem 3 og 6 måneder. Det er ikke første gang, at producenten Oliver & Oliver færdiglagrer deres rom på portvinsfade. De har fx også gjort dette med Opthimus-serien i form af Opthimus Ron Dominicano 25 Oporto og Opthimus Ron Dominicano 15 Oporto

Oliver & Oliver har gjort det før, men dette er hidtil deres bedste rom med portvins-finish. Jeg synes, den er lækker og så holder den kvaliteten i forhold til prisen. 800,- er naturligvis meget for en flaske spiritus, men faktum er bare, at man her får en rom, der er på et helt andet niveau end ”people pleasers” som fx Ron Diplomatico Reserva Exclusiva 12 og Ron Zacapa Solera 23. Ikke et ondt ord om de to rom, for prisen er naturligvis en anden og det samme er kvaliteten. Der er så at sige bare rigtig stor forskel på en flaske til 400,- og en flaske til 800,-. Man har ikke smagt en overdrevet god rom, før man har været oppe på dette prisniveau. Ikke sagt, at al rom til 800,- flasken eller mere nødvendigvis er svimlende godt, det er bare meget sjældent, at man kan producere en fabelagtig rom til kun 400,-. At Puntacana Club XOX 50 Aniversario Oporto så ligner en transformer, eller noget 50 Cent kunne sidde med på en club er jo lige meget. Det er flaskens indhold der tæller. Sender Puntacana Club XOX 50 Aniversario Oporto mine varmeste anbefalinger – stor applaus herfra!

Skrevet af: Kim Smidt Christiansen d. 16-06-2014 13:27
Både duften og smagen var efter min mening helt i top!
Skrevet af: Rolf d. 25-07-2014 18:59
Jeg har lige smagt og den ryger direkte ind i min TOP 3 sammen med Cubaney Centenario og Quorhum 30.
Dominikansk Republik
800 DKK
40%
70 cl

Sødme: 9/10
  • 0
  • 1
  • 2
  • 3
  • 4
  • 5
  • 6
  • 7
  • 8
  • 9
  • 10


Denne rom har en utrolig dyb, tyk og sødmefyldt duft.


Smagen åbner sig med en lækker flødekaramel, mere eller mindre som forventet.

Brugerbedømmelser: 91/100 (59 stemmer)


Tilmeld dig nyhedsbrevet