Whiskyhatten.dk - Stedet for whiskyelskere
Om os
Kontakt
Log ind med facebook Login  
Opret bruger
Brugernavn eller adgangskode er forkert
Brugernavn påkrævet
Adgangskode påkrævet
Luk
Navn påkrævet
E-mail påkrævet
Adgangskode påkrævet
Luk

Mesterskab i Blindsmagning af Rom 2018

Skrevet d. 09-01-2018 af Mads "Romhatten" Heitmann

Nu skal der igen smages, hygges og dystes i rom!

Har du smagt mange forskellige rom og er du god til at smage rom blindt, så opfordrer vi dig til at stille op i Romhattens Mesterskab i Blindsmagning af Rom 2018.

Datoen er den 7. april kl. 15.15-17.15

Hovmod står for fald, når Romhatten.dk endnu engang afholder blindsmagningskonkurrence på Alberts Bar i Aarhus. Deltagernes viden om rom og ikke mindst smagskundskaber kommer på prøve, når der skal blindsmages på 7 forskellige rom. Deltagerne stiller op i hold af to personer og kæmper imod op til 16 andre hold.

Billetto Cover

Sammen med æren ved at blive kåret til årets blindsmagere ved Romhatten Blindsmagningsmesterskab 2018, sættes der desuden to eksklusive romaftapninger på højkant som præmie til vinderne. Det hold der løber af med førstepladsen vinder ligeledes gratis deltagelse til Romhatten Blindsmagningsmesterskab 2019.

Køb din billet for deltagelse her.

Lidt detaljer omkring konkurrencen:

  • Hvert hold skal købe én billet for tilmelding.
  • Hvert hold skal stille med to deltagere, og kun to.
  • Hvert hold får udleveret et spørgeskema hvor alle svarene skal noteres. Dette er en blanding af ”multiple choice” samt alm. spørgsmål og svar.
  • Hvert hold har max 15 min. pr. rom til at svare på en række spørgsmål ud fra den rom, som serveres blindt.
  • Blindsmagningen indeholder i alt 7 forskellige rom og tager ca. to timer ex. præmieoverrækkelse.

Yderligere regler for blindsmagningen bliver afsløret på dagen.

Vi glæder os til at tage imod jer til en sjov, spændende og ikke mindst lærerig eftermiddag på Alberts Bar i Aarhus.

Køb din billet for deltagelse her.

Vær opmærksom på at der kun er plads til 17 hold til dette mesterskab, så tøv ikke med at tilmelde dit hold, hvis du og en ven ønsker at deltage!

Der er endnu ingen brugere der har kommenteret på dette.
Vil du være den første? Log ind her!



Blindsmagning, Romhatten Events



Tilmeld dig nyhedsbrevet