Besøg hos Montero Destilería & Bodega

I det allersydligste Spanien, i byen Motril, Granada, ligger et gammelt romfirma ved navn Ron Montero. Jeg havde fornøjelsen af at besøge stedet i forbindelse med en ferie i nabobyen Almuñécar. Jeg havde naturligvis hørt om Ron Montero-brandet inden besøget, men det viste sig at være en større operation, end jeg havde regnet med – i hvert fald en del af romproduktionen.

Først lidt baggrund

Ron Montero har rødder helt tilbage til 1963, hvor Francisco Montero Martin etablerede det lille blenderi Montero. På bodegaen omtales Francisco som ”Uncle Paco”, da han ikke fik børn, og derfor videregav firmaet til sin nevø. Uncle Paco voksede op mellem sukkerrør, melasse og destillerier – noget, som der i dag ikke er meget tilbage af i Sydspanien. Faktisk forsvandt de sidste sukkerrør fra området i 2006. Men Uncle Paco blev påvirket af rommen i sådan en grad, at han i 1963 sprang ud som romblender og på den måde formede sit eget rommærke og blenderi; Ron Montero. Inden da arbejdede han på lokale destillerier i området, hvor han lærte om produktionen af rom. Uncle Paco ejede aldrig selv et destilleri, men opkøbte udelukkende destillater fra destillerierne i området, destillater som han efterfølgende forædlede i egetræsfade, som han selv stod for. På bodegaen står i dag den selvsamme ”solera” som Uncle Paco startede tilbage i 1963.

Soleras på Bodega Montero

Ron Montero eksporterer ganske lidt af deres samlede produktion, men er dog til at finde i de større spanske byer. Der er kun en årlig eksport på mellem 5-10 % af deres produktion, hvilket må siges at være meget lidt. Det er nok en af grundene til, at vi ikke finder Ron Montero i Danmark. Mærket har ikke en officiel importør endnu.

Solera-rom siden 1963

På blenderiet finder man beskedne 362 sherrytønder á 500 liter pr. stk. Fadene er alle lavet til sherryproduktion, men der har ikke været sherry på fadene inden rommen fyldes på. Alle tønderne står i klassiske solera-opsatser – fire i alt. På bodegaen tapper man hele 50 % af den nederste række af fade (solera-rækken) hvert år, hvorefter man ”topper op” med ulagret rom fra de tønder som ligger ovenpå. Man oplever en årlig fordampning på omkring 5 %, hvilket naturligvis er lavere end i Caribien, men fx højere end i Cognac.

Solera Systemet på Montero

María Elena Targa Sasso, direktøren for Ron Montero (gift med Uncle Pacos nevø) fortæller, at man ikke har skiftet fadene ud siden soleraen blev startet i 1963, men at man dog indkøbte en ny stak fade tilbage i 2009. Selvom soleraen ser klassisk ud, så fortæller hun også, at de på stedet mixer flere komponenter sammen inden de tapper rommen på flaske. Dette sikrer dem en kontinuerligt smagende rom.

I dag får man alle destillaterne til Ron Montero-mærket fra et nærliggende destilleri, som ligeledes også hedder Destilería Montero. Det lyder til at være et større et af slagsen, men vi kommer ikke nærmere ind på destilleriet, hvilket jeg var lidt ked af, da det er den del af processen, som interesserer mig mest. Vi går videre til at smage deres forskellige produkter.

Lad os smage på Ron Montero

I serien findes der i alt fire forskellige aftapninger. Der findes en Ron Montero Plata, Ron Montero Palido, Ron Montero Reserva og til sidst Ron Francisco Montero 50th Anniversary.

Ron Montero-serien

Ron Montero Plata er en hvid rom, som kun ganske kort har været omkring et fad. Det er en relativt neutral rom, som mest af alt egner sig til drinks. Vi smager den bl.a. i varm chokolade.

Ron Montero Palido (den blege rom), har fået lidt mere fadlagring end Plata-udgaven, nærmere bestemt 2½-3 års modning. Det er en let sødmefuld og klassisk spanskstilet rom, som de selv anbefaler, at man nyder med f.eks. cola. 

Ron Montero Reserva er forholdsvis skarp på tungen, taget de minimum fem års fadlagring i betragtning. Det skal dog nævnes. at man ikke tilsætter sukker til rommen hos Ron Montero. Dog forekommer det, at de tilføjer lidt karamel for farvejustering fra batch til batch.

Ron Francisco Montero 50th Anniversary er blevet lagret i minimum ti år, og den er da også noget mere blød og rund, hvor alkoholen er væsentligt bedre integreret sammenlignet med de to første. Her begynder fadene at sætte deres præg med karamel, vanilje og chokolade. Det er uden sammenligning deres bedste rom. Rommen fejrer 50-års jubilæet for Ron Montero og udkom første gang i 2013.

Fremtidsplaner

María fortæller, at de på stedet har mere end 15.000 besøgende igennem bodegaen hvert år, og at de oplever en større og større interesse som tiden går. Derfor arbejder de på at udvide bodegaen med et endnu mere turistvenligt besøgscenter, hvor der for eksempel skal etableres en omkringliggende sukkerrørsmark, som man som gæst kan gå igennem. De udvider desuden produktionen, og får derfor snart installeret 100 nye fade. I øjeblikket arbejder der syv personer på det lille rommeri.

Bodega Montero

Jeg siger mange tak til María og vender næsen hjemad, men senere samme dag får jeg en mail fra hende, hvor hun spørger mig, om jeg har lyst til at besøge Destilería Montero – og dét har jeg!

Besøg på et af Europas største destillerier

Dagen efter ankommer vi til den største destillerioperation, jeg nogensinde har set; Destilería Montero. Selvom destilleriet og bodegaen har samme navn, så har de ikke samme ejer. Det er i dag to forskellige ting, men i tidernes morgen, da destilleriet blev etableret i 1848, var det Uncle Pacos familie, der stod bag. I dag er Marías mand administrerende direktør for firmaet, dog uden at eje det (han ejer Ron Montero). Da destilleriet startede op i midten af 1800-tallet, var det med små pot stills – på dette tidspunkt var den kontinuerlige destilleringsproces endnu ikke opfundet. Efter 1. verdenskrig fik destilleriet vokseværk og er i dag et af de største i Europa.

Produktion af rom mm.

Destilleriets samlede produktion kommer op på 280.000 liter rå spiritus … i døgnet! Det bliver til en årlig produktion på 80 millioner liter alkohol, hvoraf kun 10 % er rom. På stedet produceres der både rom, vodka, råsprit til rengøringsbranchen, sprit til parfumebranchen og generelt bare spiritus til forskellige alkoholiske drikkevarer.

Montero Destilería

Til rommen bruges der naturligvis sukkerrørsmelasse. Til de andre 90 % alkohol benyttes der ganske enkelt sukkerroemelasse. Det er et lovkrav, at der skal bruges melasse fra sukkerrør til produktion af rom – ellers må man ikke kalde det for rom. Man importerer sukkerrørsmelassen fra flere steder i verden, bl.a. fra Iran, Indien og Egypten. Man startede første gang med at importere melasse til romproduktionen for 40 år siden, da der allerede den gang var en begyndende mangel på melasse til produktionen.

Et ud af tre multi stills på Distillery Montero

Der er i alt tre store multi-kolonne apparater på grunden. Det største er også det nyeste, og er helt nyinstalleret og faktisk kun en måned gammel. Det er svært at forklare med ord og billeder, hvor stort det nye apparat er. Det er enormt! Jeg har set mange kolonner i min tid som rominteresseret, men disse tåler ingen sammenligning. Det tager hele otte dage om at starte produktionen. Otte dage går der fra man begynder at fodre anlægget med gæret melasse, til der kommer rom ud i den anden ende. Otte dage! Og når produktionen er sat i gang, så stopper den aldrig. Hvis man i ny og næ lukker ned for produktionen, så tager dette hele fem dage. Anlægget står kun stille ca. 20 dage om året, hvis produktionen skal omlægges eller anlægget tjekkes efter.

Et andet af de tre multi-stills - tyve år gammelt anlæg som stadig bruges

Aguardiente de Caña

Man destillerer to forskellige typer rom på destilleriet. Noget de kalder Aguardiente de Caña og Destilado de Caña. Destilado de Caña er rom destilleret helt op til 96 % alkohol. En meget, meget neutral rom – ja, nærmest vodkalignende i smagen. Aguardiente de Caña er derimod noget helt andet. Det er kun destilleret op i 80 % alkohol og har meget mere smag fra sukkerrørene. Disse to komponenter sælger destilleriet hver for sig, og uden fadlagring. Jeg spørger om Bacardi er kunde hos dem. Jeg får ikke et decideret svar, men derimod en meget høj latter og et træk på skuldrene, som bekræfter mig i min mistanke. De leverer med stor sikkerhed til Bacardi, og hvorfor skulle de ikke gøre det? Destilería Montero producerer rommen på stort set samme måde, som man kender den fra Cuba, Puerto Rico og store dele af Mellemamerika. Man tager en større del af de lette romkomponenter og blander dem med en mindre del af de tungere romkomponenter. Og vupti, så har du den klassiske spansk-cubanske romstil.

Vi bevæger os op i produktionen og om bag ved det nye store still, hvor vi møder en mand. Det må være ham der er ”master destiller” på stedet. Han kommer i hvert fald med et stort reagensglas med spiritus, på bestilling fra María. Han fortæller, at alkoholprocenten er 96,3 %. María beder ham om at hælde det ud over hendes hænder – hun elsker åbenbart at få sprittet hænderne af. Jeg smager på spritten i stedet, og både destillatøren og María griner højt ad mig. Men hey, jeg er ikke kun kommet for at dufte til tingene. Det smager af alkohol og har meget lidt smag af andet en ethanol. Forventeligt.

Master distiller med 96,3% alkohol

Et besøg på et spøgelsesdestilleri

María spørger om jeg har lyst til at se ”det andet destilleri”, som ligger i nærheden. ”Hvilket andet destilleri?”, spørger jeg. Åbenbart ligger der endnu et destilleri kun få kilometer fra Destilería Montero – et destilleri, som også er ejet af folkene bag Destilería Montero.

Efter ti minutters kørsel i bil ankommer vi til en større ejendom helt ud til vandet inde i byen. På ejendommen er der store, gamle klassiske spanske bygninger – det er tydeligt at stedet er af noget ældre dato end det vi netop har set. Stedet hedder Azucarera Del Guadalfeo og dateres tilbage til 1860.

Azucarera Del Guadalfeo til højre (gul bygning) og havet til højre - byen i baggrunden

Azucarera Del Guadalfeo er et nyligt nedlukket destilleri, som stoppede produktion for to år siden. Man havde ganske enkelt ikke behov for den produktionsmæssige volumen. Dog kan de starte destilleriet op igen, hvis de får brug for det – det står fuldstændig, som da de efterlod det. Med gæringstanke, destillationsapparater og det hele. Da destilleriet kørte på sit højeste producerede det 85.000 liter rom dagligt.

De gamle fermentorer

På destilleriet producerede man sågar rørsukker. Sukkerproduktionen lukkede ned for 12 år siden, men der står stadig en fuld funktionsdygtig sukkerrørspresser (den største jeg nogensinde har set) samt centrifuger mv. Da produktionen var på sit højeste pressede man 1200 ton sukkerrør hver dag.

De nedlukkede kolonner

Vi går hele den gamle spøgelsesfabrik igennem – det er underligt at se, at det hele bare står, men vi får fortalt, at stedet er ”bevaringsværdigt” og betragtes som en del af byens kulturarv.

Gammel sukkerrørspresse

María siger, at hun har en overraskelse til mig. Jeg tænker, ”Nå, hvad kan det mon være?”, og følger efter hende op ad en smal, gul gang. For enden er der en indgang til en kæmpe lagerhal. Med fade i! Hallen er nok kun fyldt 1/4 op med tønder, men alligevel tror jeg at der står i omegnen af 3000 fade. Alle fadene er ex-Bourbon-fade og indeholder rom, som indtil videre kun har lagret et års tid. Det er med henblik på at tilbyde lagret rom til klienter rundt omkring i Europa. Indtil nu har de kun opereret med friskdestilleret rom, og ikke fadlagret rom, men nu er det altså også noget som de kaster sig over.

Fade på Azucarera Del Guadalfeo

Vi ender i deres ”laboratorie”, hvor jeg får lov at smage på en masse forskellige samples. Jeg smager bl.a. på deres Aguardiente de Caña og Destilado de Caña hver for sig. Det er helt klart, at deres Aguardiente de Caña er væsentligt mere smagsfyldt (det smager faktisk meget af chokolade) end deres Destilado de Caña. Begge komponenter er blevet lagret i tønder i et år. De holder desuden 65 % alkohol, altså cask strength. Jeg får lov til at se en analyse af deres Aguardiente de Caña, som viser, at indholdet af kongener ligger omkring 350 g/hL AA. En relativt fyldig rom, specielt når man tænker på, at rommen kommer fra et kæmpe multi-kolonne apparat. Det er noget af en øjenåbner, må jeg sige.

Nedlagt laboratorie på Azucarera Del Guadalfeo

Generelt har dette besøg være noget af en øjenåbner, da det er første gang, jeg sætter mine fødder på så stort et destilleri.

Stor tak til folkene bag, og ikke mindst til María Elena Targa Sasso, som var så venlig at vise mig rundt og lukke mig ind alle de sjove steder.