Whiskyhatten.dk - Stedet for whiskyelskere
Om os
Kontakt
Log ind med facebook Login  
Opret bruger
Brugernavn eller adgangskode er forkert
Brugernavn påkrævet
Adgangskode påkrævet
Luk
Navn påkrævet
E-mail påkrævet
Adgangskode påkrævet
Luk

Plantation Barbados-Grenada XO Rum - Specially bottled for Romhatten.dk

Skrevet d. 24-09-2015 af Mads "Romhatten" Heitmann

Jeg kom til at købe noget rom, da jeg var i Frankrig for at besøge Cognac Ferrand, som tapper rom under navnet Plantation Rum. Faktisk købte jeg 144 flasker rom, eller det man også kalder en fadandel. Andelen har jeg købt sammen med en lille håndfuld Danske vinhandlere, og mine 144 flasker er specielt flasket til Romhatten.dk.

Plantation Barbados Grenada Xo Rum Specially Bottled For Romhattendk 3

Den nye aftapning hedder Plantation Barbados-Grenada XO Rum - Specially bottled for Romhatten.dk og er, som navnet indikerer, et specielt blend af rom fra Grenada og Barbados. Blendet er som altid, når man taler om Plantation Rum, en blanding af rom, som dels har ligget på brugte bourbon fade i Caribien under varme forhold og af rom, som har ligget på brugte cognac fade i Frankrig under køligere forhold.

Rommen i flasken er destilleret af henholdsvis Foursquare Distillery på Barbados og af Grenada Distillers på Grenada. Rommerne, der er brugt til dette blend, er 11 år (Grenadarommen) og 13 år (Barbadosrommen) gamle og har yderligere afslutningsvis lagret på brugte Pineau des Charentes fade.

Plantation Barbados Grenada Xo Rum Specially Bottled For Romhattendk 18

Hvad er Pineau des Charentes? Kort sagt en dessertvin. For at få Pineau des Charentes blander man færdigmodnet cognac med frisk og ugæret most i blandingsforhold 20 procent cognac og 80 procent most. Herefter lagres blandingen i et antal år på samme måde som man gør det med cognac. Alt dette giver en sødlig vin velegnet til dessert.

Alexandre Gabriel, master blender og ejer af Plantation Rum, havde forberedt en række blends, som han præsenterede på Mansion Ferrand i Cognac. Forskellen på de forskellige blends var blandt andet, at nogle både havde mere og mindre rom fra Barbados i sig, mere og mindre sukker samt nogle med finishes. Jeg selv syntes bedst om et blend, hvor den velkendte Barbados smag af kokos ikke var så gennemtrængende, og hvor den lidt mere krydrede smag af Grenadarom havde en mere tilstedeværende rolle. Balancen mellem krydderier heriblandt muskatnød (Grenada) og kokos (Barbados) gjorde, at mit valg faldte på netop dette blend. Sødmen er bestemt til stede i denne rom, men ligger dog mere i baggrunden end på de andre blends, vi blev præsenteret for, samt flere af Plantations andre aftapninger. Der er en fin styrke på alkoholen i denne rom som også holder 42 procent alkohol..

Plantation Barbados Grenada Xo Rum Specially Bottled For Romhattendk 7

Hvor kan du købe en flaske “Specially bottled for Romhatten.dk Plantation Rum”? Jeg kommer desværre ikke til at sælge disse flasker via min hjemmeside, men har dem derimod med på mine mange romsmagninger landet over. Jeg holder desuden Plantation Rum Master Classes vinteren over hvor disse flasker vil indgå. Følg med på nyhedsbrevet eller her på hjemmesiden.

...jeg venter desuden på yderligere information omkring blendet fra Plantation Rum, bl.a. omkring indholdet af sukker. (Plantation har oplyst at der er 16g/liter sukker i dette blend)

Der er endnu ingen brugere der har kommenteret på dette.
Vil du være den første? Log ind her!



Rom i Danmark, Plantation Rum



Tilmeld dig nyhedsbrevet