Destilleribesøg: Rhum Depaz

Sidste artikel fra min tur til den franske ø Martinique er nu færdig, og denne gang tager jeg dig med ind på et af øens største destillerier, nemlig Distillerie Depaz, der som navnet antyder naturligvis producerer rhum agricole til mærker som Rhum Depaz, men også til Rhum Dillon. I sandhed et sagnomspundet destilleri!

House of Depaz

Distillerie Depaz ligger et utroligt smukt sted på den nordlige del af Martinique - placeret for foden af øens store vulkan i byen Saint Pierre med et fantastisk udkig til det caribiske hav.  Her har sukkerrørsplantagen ligget siden 1651. Vulkanen Mount Pelée har haft stor betydning for destilleriets selforståelse og er ligeledes en aktiv del af markedsføringen, når der skal sælges rom rundt omkring i verden. Mount Pelées udbrud i 1902 menes at være den vulkankatastrofe, som har kostet flest menneskeliv i det 20. århundrede. Byen St. Pierre, som på daværende tidspunkt var Martiniques største by, ligger lige ved Mount Pelée, og alle dens knap 30.000 indbyggere blev på ganske kort tid udslettet af vulkanen. Destilleriet og dets sukkerrørsmarker led samme skæbne som resten af området, men 15 år efter katastrofen vendte Victor Depaz tilbage til området ved foden af Mount Pelée. Victor var så heldig, at han ikke befandt sig på øen, da ulykken indtraf, og 15 år efter katastrofen besluttende han sig for at vende tilbage og bruge den arv, han havde fået fra sine afdøde slægtninge til netop at genskabe familiens navn igennem rom. Det er først herefter, at destilleriet og plantagen kommer til at gå under navnet “Depaz”.

Familiens gamle hus

“Bjergets Plantage” kaldes det også, og det siges, at Depaz-familien igennem generationer har produceret sukkerrør og rom her i mere end fire århundreder. Hemmeligheden bag rommen er en blanding af bjergvandet, det enestående klima i området ved foden af det store bjerg samt den vulkanske, mineralholdige jordbund hvorpå sukkerrørene gror.

Vandet som løber ned fra bjerget, og som benyttes af destilleriet

Inden afrejsen fra Danmark havde jeg igennem LAGO Import, den danske importør af Rhum Depaz, arrangeret en guidet tur rundt på destilleriet. Normalt er destilleriet åbent for turister. Hvis man kommer uanmeldt er der selvbetjening ift. rundvisning. Man får udleveret en tourfolder og følger herefter en rød sti som strækker sig fra ankomsthuset rundt på ejendommen, igennem destilleriet og tilbage til ankomsthuset. Undervejs kan man læse en masse om det, man ser på sin vej i den folder, man har fået udleveret inden start. Smart, smart, men heldigvis bliver vi taget imod af direktøren for destilleriet, Eric Lecoeur, som viser os rundt.

Det velkendte logo

Vi ankommer til destilleriet i midten af juni, og Eric lægger ud med at forklare, at destilleriet netop er gået ind i den sidste aktive destilleringsmåned - herefter stopper al høst, pres, fermentering og destillering … “Men modningen af vores rom holder aldrig pause”, siger han og griner.

Fabrikken

Distillerie Depaz er et af de store destillerier på Martinique, kun overgået på produktionskapacitet af Distillerie du Simon og Distillerie La Mauny. Den årlige produktion af rom ligger i omegnen af 3.000.000 L rom hos Depaz. Til forskel fra f.eks. Distillerie du Simon så ejer Distillerie Depaz langt størstedelen af de marker, hvor deres sukkerrør høstes til produktion af rom. Det kan dog forekomme, at de køber sig til sukkerrør hos lokale sukkerrørsbønder, hvis der mangler saft til produktionen.

De store bunker med friske sukkerrør som ligger klar til presning

Man har som sagt destilleret rom for rommærket Dillon på stedet, siden det oprindelige Dillon destilleri lukkede tilbage i 2006. Nu varetager Distillerie Depaz al produktion af Rhum Dillon, og det bliver til en god del. Faktisk er Rhum Dillon et meget større navn på Martinique end Depaz, og spørger man den almindelige mand på gaden, om han kender Depaz, så vil de fleste sikkert svare nej, fortæller Eric. Der bliver ikke drukket særlig meget Rhum Depaz på selve Martinique - det er i Frankrig man har langt det største salg, og naturligvis også til eksportmarkederne.

På destilleriet ligger man inde med fire sukkerrørsmøller, som hver dag presser mellem 6-8 timer, alt efter hvor mange sukkerrør, der er blevet høstet. Til både møllerne og ikke mindst destilleringskolonnerne benytter man damp, som man frembringer ved hjælp af afbrænding af bagasse (resterne af sukkerrørene efter presning).

Sukkerørsmølle

De klassiske creol-kolonner, som er meget typiske for øens destillerier, findes også her på stedet. Faktisk findes der hele tre af disse kolonner på destilleriet, men det er sjældent, at man har behov for at tage mere end to i brug. Ligesom hos de fleste andre destillerier på Martinique destillerer man heller ikke her højere end 70 % alkohol, selvom AOC-reglen for Rhum Agricole på Martinique tillader en destillering helt op til 75 %.

De tre store enkeltkolonne stills på Depaz

Det er nogle fantastisk flotte apparater. De store kobberkolonner er på mange måder ekstremt dragende, og jeg kunne blive stående og anskue dem i flere timer i træk … men vi skal videre til noget mindst lige så sjovt. Lagerhallen!

Indgangen til det allerhelligste - lagerhallen

På Destillerie Depaz huser man over 5000 fade med rom. De fleste af disse fade er af amerikansk egetræ, men der findes naturligvis også en god del franske egetræsfade - vi er jo i Frankrig! Da vi træder ind i lagerbygningen, havner vi på en lang bred gang - Eric kalder den for Boulevard du Rhum. Til venstre for gangen ligger alle fadene og hviler, og til højre finder man blendingfaciliteterne.

Boulevard du Rhum

Vi stikker kun hovederne ind i romhimlen … mest fordi der ikke er plads til ret meget mere derinde. Der står hundredevis af fade stablet på paller fra gulv til loft. Alt i alt syv lag med lodretstående fade. Eric forklarer, at grunden til at de på Depaz stabler fadene lodret er for at mindske fordampingen af rom fra fadene. Desuden giver det mere plads i lagerhallen, og så er fadene ligeledes nemmere at arbejde med. Eric forklarer, at rommens “vandoverflade” i et lodretstående fad er mindre end et vandretliggende fad, og at vandoverfladen på det lodrette fad stort set forbliver den samme fra start til slut lagringsprocessen igennem. Det er fordelen.

Et smukig til de mange fade som står lodret op og ned her i lagerhallen

Den yngste fadlagrede rom, som sælges under brandet Depaz er kun 3 år gammel, men faktisk er det ved denne alder, at destilleret har det bedste salg. Man lagrer rom op til 15 år, men ikke mere end det. Eric fortæller, at det ikke er Depaz’s stil at lave så gammel rom, og at de faktisk ikke bryder sig ret meget om deres egen rom, hvis den er ældre end 15 år.

En stak fade som er stablet op på paller

Vi forlader lagerhallen og går over imod hovedbygningen igen. På vejen går vi forbi fem kæmpe store tanke. Eric fortæller om et lidt risikabelt problem ang. de store beholdere, som naturligvis indeholder rom. De fem beholdere, som tilsammen kan rumme 1.000.000 L rom er faktisk næsten helt fulde, da vi er på destilleriet. Beholdningen har siddet der i en længere periode og har været klar til at forlade destilleriet længe - det er sågar købt og betalt og burde være på vej til Frankrig med et containerskib, men fragtfirmaet har lavet en fejl, og rommen står her derfor stadigvæk. Det betyder, at de inden længe skal bruge beholderne til ny rom - ellers må produktionen stoppe, da destilleriet ikke har andre steder at gøre af den nydestillerede rom. Heldigvis har fragtfirmaet givet en garanti for, at de kommer inden problemet bliver til virkelighed, siger Eric og sender mig et skævt smil og et nervøst grin.  

Beholdere til hvid rom som alt i alt har en kapacitet på 1.000.000 L rhum

Vi afslutter turen i deres Boutique, hvor vi over et glas rom eller to begynder at tale om andre rommærker. Eric griner lidt af, at Appleton Estate Rum fra Jamaica markedsfører sig på at have den eneste kvindelige master blender i industrien. Han var for mange år siden på Jamaica og under et besøg på Appleton Estate fik de af tourguiden denne information. Dengang, som i dag, var Depaz’s master blender også kvinde - det blev han nødt til at fortælle den jamaicanske tourguide. Jeg kigger på Eric og konstaterer, at det da må være nogle år siden, da Ron Zacapa’s kvindelige master blender har været i gang i mange år. Eric kigger på mig, som om han ikke helt har forstået mit engelsk. “Undskyld, hvilken rom siger du?” spørger han. “Ja, du ved Ron Zacapa fra Guatemala.” svarer jeg. “Den rom kender jeg ikke” konstaterer Eric Lecoeur. Jeg lader den ligge og undlader at fortælle ham, at det (udenfor Martinique i hvert fald) er et pænt stort brand, måske et af de største. Men det kender direktøren for Destillerie Depaz altså ikke - enten er det et klassisk eksempel på fransk arrogance eller også findes der virkeligt ikke andet rom for franskemændene end rhum agricole. Måske er det begge dele! Uanset hvad, så havde vi i hvert fald noget at grine af på vej tilbage til hotellet.

En tur forbi museet - en Depaz vintage aftapning fra 1929

Som en afslutning i Depaz’s Boutique smager vi en ny aftapning ved navn Depaz Cuvée du Grand Saint-Pierre. En blanding af rom med forskellig alder herunder 9, 10, 11 og 12 år. Eric forklarer, at rommen er produceret med henblik på at illustrere vulkanens fyrighed igennem smagen, som gerne skulle være eksplosiv og kraftig. Og det er den da også. Det er noget af en krydderbombe og en perfekt afslutning på en perfekt rundvisning.

Depaz Cuvée du Grand Saint-Pierre XO

Mange tak til Eric for en fantastisk gæstfrihed.