Den Store Romdag 6.0: Blend din egen rom
Skrevet d. 23-03-2020 af Mads "Romhatten" HeitmannCaribien kommer til Danmark den 4. juli kl. 13.00 - 2020 på Oops, Aarhus C
Vi afholder Den Store Romdag på Oops i Aarhus for 6. år i træk, og i år laver vi en lidt anderledes romsmagning. Vi laver nemlig i år en hyggelig, spændende, seriøs men uformel blende-session. Så kom og vær’ master blender for en dag, og sammensæt dit eget romblend.
I år, til den sædvanlige smagning som vi traditionen tro afholder på Oops-terrassen, er temaet ”Blend din egen rom”. Under smagningen sammensætter du dit eget romblend ud fra flere forskellige komponenter, og til sidst tappes dit blend på flaske, så du kan få det med hjem til romsamlingen. Undervejs prøvesmager du de forskellige romkomponenter, som først til sidst vil afsløres. På den måde, skal du ud fra dine egne smagsløg, blende dig frem til det perfekte glas rom.
Køb billet her.
Blende-sessionen skyder dagen i gang, og finder sted fra kl. 13.00-15.00. Herefter tager festlighederne fart med udendørs DJ, rom-cocktails, prøv-lykken-rom-dam, sand under fødderne og solskin i lange baner.
Alle deltagere får deres eget blend (100 ml.) med hjem.
Pris for deltagelse pr. person: 399,-
Blende-sessionen starter den 4. juli kl. 13.00 på Oops, Frederiksgade 26, 8000 Aarhus C og tager mellem 1,5 og 2 timer.
Ligesom sidste år laver Oops en ”fiskedam” med over 200 forskellige rom. På den måde kan man ”prøve lykken” i romfiskedammen. Det koster kun 70 kr. pr. fangst og så har man mulighed for at ”fange” nogle meget dyre og eksklusive aftapninger.