Whiskyhatten.dk - Stedet for whiskyelskere
Om os
Kontakt
Log ind med facebook Login  
Opret bruger
Brugernavn eller adgangskode er forkert
Brugernavn påkrævet
Adgangskode påkrævet
Luk
Navn påkrævet
E-mail påkrævet
Adgangskode påkrævet
Luk
93 point

Ron Santiago de Cuba 25 Extra Añejo

Anmeldt d. 29-12-2016 af Lauge Andreas Kjær

Duft

En begyndende duft af gammel, mørnet bog, som efterfølgende åbner sig op med masser af sødme. Det er en yderst tanninholdig aroma, der stiger op af glasset, hvor også bittertanniner er pænt repræsenteret. Men det hele spiller ganske flot sammen med hinanden, flot balance og elegant intensitet.

Efter lidt varme får rommen en ekstremt dyb duft af brun farin - nærmest brunsviger!

Smag

Det samme er gældende for smagen. Her finder jeg chokolade, dyb vanilje, kaffe og igen masser af egetræ. Det hele minder en del om rom fra den mellemamerikanske region. Rommen er spicy som bare fanden med en meget, meget lang eftersmag…

Varmer du rommen op, så kommer der masser af flødekaramel til syne, som skyller din over dig.

Bedømmelse

I kølvandet på at Fidel Castro efter mange års sygdom måtte give slip på livet, føler jeg, at det var på sin plads at anmelde en af de helt store cubanere, inden årets afslutning!

Jeg giver ikke mange klørfem for cubansk rom overordnet set … lige med undtagelse for Ron Santiago de Cuba. Når man tænker på rom fra cuba, så falder tankerne typisk hen på Havana Club, som for det meste producerer ganske hæderlig rom, men lad os være ærlige - vi skal op i deres luksusudgaver, før det bliver rigtigt spændende.

Det synes jeg til gengæld ikke, at man behøver, når snakken falder på Ron Santiago de Cuba. Både deres 11 og 12 års udgave samt deres 20 års udgave er særdeles glimrende (ikke mindst til prisen), men de kommer alle tre til kort overfor den 25 årige cubaner, fra Fidel Castros barndomsby, Santiago de Cuba.

Med minimum 25 år på bagen må dette siges at være en af de ældre aftapninger på rommarkedet. Hvis vi lige hurtigt skal tage en lillebitte smule baggrund for rommen, så er den produceret af Cuba Ron S.A. i anledningen af byen Santiago de Cubas 490 års jubilæum. Bacardi og Matusalem er begge rombrands, som stammer fra Santiago de Cuba, og da Fidel Castro overtog magten, forlod de begge Cuba - på den måde “overtog” Ron Santiago de Cuba deres produktionsfaciliteter i byen. I dag producerer man stadig Ron Santiago de Cuba i de legendariske omgivelser, som gav os “den lette romtype”. Cubanerne omtaler stedet som “cuna del ron ligero” - på dansk “den lette roms vugge”.

Der er dog ikke noget “let” over denne gamle sag. Okay, det er jo ikke ligefrem pot still rom fra Jamaica, men 25 år på fad sætter sine spor, og det smages tydeligt. Skal det være kolonnedestilleret rom i den lette stil, så synes jeg, at dette er noget af det bedste på markedet - overhovedet. Her er ikke tilsat sukker, hvilket vidner om en rom i topkvalitet! Rommen får lov til at stå alene, uden hjælp fra andet end træet og tiden...

Der er endnu ingen brugere der har kommenteret på dette.
Vil du være den første? Log ind her!

Cuba
1999 DKK
40%
70 cl

Sødme: 4/10
  • 0
  • 1
  • 2
  • 3
  • 4
  • 5
  • 6
  • 7
  • 8
  • 9
  • 10


Gammel, mørnet bog, meget tanninholdig heriblandt bittertanniner.


Chokolade, dyb vanilje, kaffe og igen masser af egetræ. Spicy som bare fanden men samtidig masser af flødekaramel.

Brugerbedømmelser: 92/100 (12 stemmer)
  • 0
  • 10
  • 20
  • 30
  • 40
  • 50
  • 60
  • 70
  • 80
  • 90
  • 100


Tilmeld dig nyhedsbrevet