Whiskyhatten.dk - Stedet for whiskyelskere
Om os
Kontakt
Log ind med facebook Login  
Opret bruger
Brugernavn eller adgangskode er forkert
Brugernavn påkrævet
Adgangskode påkrævet
Luk
Navn påkrævet
E-mail påkrævet
Adgangskode påkrævet
Luk
98 point

Havana Club Máximo Extra Añejo

Anmeldt d. 12-08-2014 af Mads "Romhatten" Heitmann

Duft

Det er en meget intenst duftende rom, som virkelig mætter dine sanser med indtryk. Den har en elegant balancering af brændt eg, kokos og tørret frugt.

Smag

Smagen er præget af melasse og masser af fad! Det jeg specielt lægger mærke til er, at rommen både er tør og sød på samme tid. Den er perfekt afbalanceret. Desuden får man et strejf af mørk chokolade, saftige, men alligevel, tørrede frugter og en subtil vaniljesmag. Eftersmagen er lang og varm og bidrager med mørke, krydrede noter.

Bedømmelse

Som romnørd har man altid nogle forskellige “uopnåelige” flasker, som man bare skal prøve, hvis chancen byder sig. Disse flasker er som regel utroligt dyre og svære at komme i nærheden af. Når flaskens pris er høj, er det tit også et udtryk for, at der er produceret et meget begrænset antal flasker til verdensmarkedet. En af de flasker, som jeg personligt længe har haft et godt øje til, er Havana Club Máximo Extra Añejo. Denne eksklusive rom så første gang dagens lys i 2005, men det er først 9 år efter dens release, at jeg får muligheden for at smage den. Jeg skulle helt til Prag for at få chancen. I Prag ligger en lille eksklusiv rombar, der hedder Hemingway’s. På denne bar har du mulighed for at smage på langt over 300 forskellige rom - inkl. Havana Club Máximo Extra Añejo. Prisen for de 3 cl. Máximo-rom ligger på i omegnen af 1200 kr., men så får du også noget af det mest eftertragtede rom i verden.

Det her er mit faldskærmsudspring, mine 10 minutter i en Ferrari! Måske er det mange penge, men ikke for at kunne sige; “Nu har jeg smagt Havana Clubs Máximo!” Det er en stor oplevelse for en rom-aficionado.

Manden bag dette overflødighedshorn af luksus er Havana Clubs Maestro Ronero, Don José Navarro. Det er manden, der har kreeret blendet, som indeholder de bedste og ikke mindst de ældste romreserver fra Havana Clubs lagringskældre. Det siges endda, at der i blended befinder sig op til 100 år gammel rom. De seneste 100 år har man hvert årti tilsidesat de aller, aller bedste tønder, som nu indgår i dette blend. Det er dog heller ikke en flaske som Havana Club sprøjter ud - man sætter kun 1000 flasker på markedet hvert år og dette i en elegant krystal karaffel, som hver og en er blevet håndblæst og nummereret.

Tilbage på Hemingway’s i Prag mærker jeg karaflens kvalitet og ikke mindst tyngde. Den lille halvliters flaske vejer nok omkring 5-6 kg. og tjeneren ryster lidt på hånden da han på ny overtager flasken for at skænke mig et glas. Rommen skuffer på ingen måde! Det er en dram fra absolut bedste skuffe, eller skulle jeg sige tønde. Du behøver ikke en gang at tage til Prag for at prøve den - jeg har efterfølgende fundet ud af, at Bar7 i København har den stående, hvor du kan smage den for 950 kr. Og det er endda for 5 cl. Gør det!

Skrevet af: Lc d. 13-08-2014 10:14
ja, svære at komme i nærheden af, også så har vi 12 flasker på lager :-)
Gad sku godt at smage den, men 15.500 kr hos os er sku lidt meget
Cuba
10000 DKK
40%
50 cl

Sødme: 5/10
  • 0
  • 1
  • 2
  • 3
  • 4
  • 5
  • 6
  • 7
  • 8
  • 9
  • 10


en har en elegant balancering af brændt eg, kokos og tørret frugt.


Den er perfekt afbalanceret. Desuden får man et strejf af mørk chokolade, saftige, men alligevel, tørrede frugter og en subtil vaniljesmag. Eftersmagen er lang og varm og bidrager med mørke, krydrede noter.

Brugerbedømmelser: 89/100 (12 stemmer)


Tilmeld dig nyhedsbrevet